Fortsæt til indhold

Aarhusiansk møbelfirma konkurs

Firmaet har haft underskud i to år.

Samfund
jro

Det aarhusianske møbelfirma Flexa4dreams, Flexa, er efter 53 år på markedet gået konkurs.

Det skriver Detailwatch.

Selskabet har haft millionunderskud to år i træk på henholdsvis 14,9 millioner og 12,9 millioner kroner og samtidig har omsætningen været dalende.

Ifølge Detailwatch satte Line Krogh Pedersen sig i januar i Flexas direktørstol, men det har altså ikke kunnet rette op på den skrantende økonomi.

»Børn og deres skiftende behov ligger i hjertet af, hvad vi gør, og vores produkter er designet og udviklet baseret på vores erfaring og omfattende viden på dette område,« skriver firmaet på sin hjemmeside.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken administrerende direktør Line Krogh Pedersen eller bestyrelsesformand Mikael Heé.

Flexa, der har hovedkontor i Hasselager, har siden 2010 været ejet af investoren Adrian Vanderspuy.