Bydelsmødre bygger bro: »Vores stemmer betyder noget. Vi har ret til at spørge, til at sige vores mening, til at sige fra«

»De fleste af os kendte nærmest ingen, da vi flyttede ind i de fremmede omgivelser, vi nu skulle kalde for hjem.

Vi havde hørt om Danmark og Gellerup. Om tryghed og kulde, muligheder og systemer, men vi havde aldrig set det med egne øjne, mærket det på egen krop.

Ikke før vi stod midt i det.

Overvældet af alt det vi skulle lære for at bo i et helt nyt land. Et helt nyt sprog. En helt ny kultur.

Vil sundhedsplejersken tage mit nyfødte barn fra mig, når hun ser alt rodet?

Vil nogen lytte på, hvad jeg har at sige?

Vil jeg nogensinde komme til at forstå brevet fra kommunen?

Er der fællesskab at finde?

Sådan står mange nytilkomne, ligesom vi selv gjorde. Uden at vide, hvor de skal gå hen, hvem de kan stole på.

Men vi har fundet noget vigtigt. Noget, vi vil dele:

Der er håb. Der er tillid at bygge op. Der er hjælp at hente. Og der er fællesskab at finde.

Vi er Bydelsmødrene 8210. Kvinder fra Gellerup, der selv kender tvivlen, frygten og ensomheden – men som også har lært, at man må række ud. At det er okay at tage imod hjælp.

Vi bygger bro – mellem kvinderne i området og det danske system. Vi kan ikke løse alle problemer, men vi kan gå med et stykke af vejen. Vi kan lytte. Vise vej. Forsikre dem om, at der findes hjælp – og pege dem i retning af den.

Om nogen skal følges til lægen. Om en mor skal forstå, at sundhedsplejersken er der for hendes barn – ikke for at fjerne det. Om nogen har brug for støtte efter en skilsmisse, eller bare nogen at tale med, når livet gør ondt.

Vi banker på døre. Vi snakker på gaden. Vi sidder ved køkkenborde, deler te, gråd og grin med kvinder i alle aldre og afskygninger.

Hver fredag mødes vi, for at lære mere om emner, vi finder vigtige. Om sundhed, børneopdragelse, trivsel, det danske retssystem, rådgivning.

Vi lærer også, hvordan man bruger sin stemme i et demokratisk land. Mange af os er vokset op steder, hvor man som kvinde ikke bliver hørt. Hvor man har lært at tie stille for ikke at skabe problemer, og hvor man skal være bange for myndighederne.

Men vores stemmer betyder noget. Vi har ret til at spørge, til at sige vores mening, til at sige fra. Og vi har ret til at bede om hjælp, når vi har brug for det.

Vi opfordrer også andre til at bruge deres stemme – ved valg banker vi på døre for at minde folk om at stemme, og vi har taget initiativ til dialogmøder mellem lokale beboere og byrådspolitikere.

For det handler ikke kun om at finde vej til systemet – men også om at finde modet til at træde frem i det.

I dag er vi over 200 frivillige tilknyttet bydelsmødre i Gellerup - over 100 af dem aktive. Vi har alle gennemført et fire måneders uddannelsesforløb, så vi er klædt på til at lytte, støtte og vise vej.

Vi har oplevet Gellerup forandre sig i de 14 år, vi har været her. Der er kommet mere dialog, færre konflikter og flere kvinder deltager aktivt i borgermøder og beslutninger.

Mange forstår nu, at selvom ikke alt kan ændres, kan man faktisk gøre en forskel.

Sammen kan vi skabe forandring i vores bydel.«

Fortalt af: Ilham Mohamed, Amina, Hanne Østergaard, Ferdowso Mohamed og Ihssane Bokada