Fortsæt til indhold

Fejl på køreledning standser tog mellem Aarhus og Fredericia

Fejl på køreledning betyder, at DSB ikke kan køre regionaltog mellem Aarhus og Fredericia mandag morgen.

Samfund
/ritzau/

Der kører ingen regionaltog mellem Fredericia og Aarhus mandag morgen, hvilket betyder længere rejsetid mellem de to stationer.

Det skriver DSB på sin hjemmeside.

Det skyldes fejl på en køreledning, lyder det videre. Banedanmark arbejder på at rette fejlen.

»Vi ved ikke, hvor længe arbejdet vil vare, men vi holder løbende denne side opdateret med det sidste nye,« skriver DSB på hjemmesiden.

DSB arbejder på at skaffe togbusser til flere steder på strækningen.

Seneste prognose er, at regionaltogene er aflyst frem til klokken 12 i dag.