Mit effektive vinterapotek: Sådan undgår jeg vinterens snue og stafylokokker

Udover, at komme ud i den friske luft hver dag, tilstræber jeg personligt at få en god syv-timers nattesøvn i fuldstændigt mørke. Jeg supplerer desuden min gode, økologiske mad med vitaminer og mineraler af høj food state kvalitet, men der er alligevel fem helt særlige råvarer, jeg altid har i huset hele vinteren - hvis nu uheldet skulle være ude og en genstridig bakterie eller virus skulle udfordre mig.

Sådan styrker jeg mit immunforsvar

Selvom jeg har et stærkt immunforsvar og ligger optimalt i forhold til D-vitamin, der er det mest immunmodulerende vitamin, vi mennesker kan danne, så kan der selvfølgelig opstå sygdom. For eksempel influenza, ondt i halsen eller genstridige, resistente stafylokokker. Adskillige antibiotikakure kunne ikke tage livet af den. Det kunne kombinationen af Manuka honning og D-vitamin til gengæld. Blandt andet derfor er jeg beredt og har altid følgende fem ting i mit husapotek:

Krydderurter, tørrede eller friske

Er du så heldig at have bede eller krukker med krydderurter, så pluk dem og tør dem, når sæsonen slutter inden længe, eller dyrk dem hele året i vindueskarmen. På den måde har du skønne, vitaminfyldte krydderier til maden eller velgørende urter til teer. Krydderurterne fås også i form af olier, hvis du har behov for mere potente former. Husk at købe de økologiske, da mange konventionelle krydderier er sprøjtede og bestrålede.

Timian: Timian er en hårdfør og velkendt middelhavsurt, der er let at dyrke, velsmagende og populær. Men vidste du, at timian også er særdeles effektiv mod eksempelvis ondt i halsen, vejrtrækningsproblemer og forkølelser. Det er værd altid at have timian i huset, da krydderurten har en lang række sundhedsmæssige fordele. Den er både svampedræbende og antibakteriel, og den kan ovenikøbet afhjælpe forhøjet blodtryk. Anvend masser af timian over kartoffel- eller æggemadder, i salater eller drik det som te. Du kan også få timian som olie, hvis du har behov for en mere potent form.

Rosmarin: Rosmarin er en kulinarisk perle, der tilfører aroma og velsmag til alskens retter, men urten er meget mere end det. Udover sin kulinariske charme har rosmarin en lang række sundhedsgavnlige egenskaber, i særlig grad i forhold til nedbringelse af inflammation, styrkelse af immunforsvaret og blodcirkulationen, og sidst, men ikke mindst, hukommelsen. Nyere forskning peger på rosmarin som et lovende middel mod demenssygdommen Alzheimer, der er en sygdom i stærk vækst verden over. Rosmarin indeholder forbindelser, der interagerer med hjernens neurotransmittere og styrker vores kognitive formåen, især når vi ældes. Anvend frisk eller tørret rosmarin til dine måltider eller som te eller olie.

Oregano: Vi kender oregano som et velsmagende krydderi, men vidste du, at anvendelsen af oregano som effektivt middel mod lidelser som astma, kramper, diarré, parasitter og andet fordøjelsesbesvær, kan føres helt tilbage til antikkens græske og romerske imperier. Her blev oregano også anvendt til sårheling og lindring af ømme muskler. Selv i dag i Grækenland anvendes oregano-infusioner i stor stil mod forkølelser og mavebesvær. Oregano te, olier eller ekstrakter har vist sig som effektive midler mod parasitinfektioner og patogene bakterier. Oregano kan anvendes som krydderi i maden eller drikkes som te eller olie.

D3-vitamin

D3-vitamin er et vitamin, du ikke ønsker at mangle. Højsommerens solstråler er den absolut bedste kilde til D3-vitamin, der igen giver dig den allerbedste beskyttelse mod bl.a. infektioner og vira. Her i Danmark ligger vi i UVB-skygge fra oktober til april, det vil sige, at du i denne periode ikke optager D-vitamin fra solen, og da du heller ikke kan spise dig til D3-vitamin, så er vi danskere helt afhængige af dette vitamin i tilskudsform. Allerede nu står solen lavere på himlen, og derfor er det også nu, du skal starte med D3-vitamin som kosttilskud vinteren igennem. Det indtages mest effektivt som separat tilskud, bedst hvor D3-vitaminet er kombineret med en olie af høj kvalitet.

Det er også værd at nævne, at vores evne til at danne D3-vitamin fra solen nedsættes, jo ældre huden bliver. Behovene for det livsvigtige D3-vitamin er individuelle, så der er altså ikke én dosis, der passer til alle. Et kvalificeret bud til voksne er et indtag på 20-40 mikrogram dagligt om vinteren. Personer med mørk hud, overvægtige samt mennesker over 65-70 år kan have højere behov. Det kan måles i en blodprøve, og det optimale niveau bør ifølge overlæge Jens-Erik Beck Jensen, Hvidovre Hospital, ligge på mellem 75-100 nmol/l året rundt. Det giver en effektiv beskyttelse mod rigtig mange sygdomme. Eventuel forgiftning med D3-vitamin opleves sjældent.

Hvidløg

Jeg er hvidløgselsker, måske også fordi hvidløg betegnes som havens penicillin. Hvidløg har rigtig mange sygdomsforebyggende egenskaber, og løget, der betegnes som en krydderurt, er samtidig en flerårig løgplante, der er let at dyrke i haven. Udover at tilføre maden smag og karakter kan friske hvidløg anvendes som lægeplante.

Den har en dokumenteret forebyggende effekt mod blodpropper og for højt kolesterol og virker desuden blodsukkerregulerende, antiinflammatorisk og antibiotisk. Hvidløg styrker immunforsvaret og kan forebygge infektioner, forkølelse og snue. Vi har også i de senere år oplevet, at forekomsten af resistente bakterier er øget. Det betyder, at velkendte antibiotika præparater i visse tilfælde ikke kan slå infektioner med disse bakterier ned.

Nogle forskere, herunder også danske, vurderer, at resistente bakterier kan blive en af vores største sundhedsmæssige udfordringer på verdensplan i fremtiden, og at sygdomme som lungebetændelse og blærebetændelse bliver fremtidens store sundhedsudfordringer. Her kan hvidløg komme på banen. Du kan sågar bruge hvidløg mod svamp og parasitter og meget, meget mere. Ønsker du at modvirke forkølelser eller infektioner, så kan du med fordel tage friske, økologiske hvidløg forebyggende, alternativt hvidløgskapsler.

Manuka honning

Jeg har også altid Manuka honning i køleskabet. Det har engang reddet mit liv fra en voldsom stafylokok infektion, og siden anvender jeg det, når jeg mærker begyndende forkølelser eller halsonder. Jeg smører det også på rifter, brandsår eller andet, og det virker hver gang. Navnet Manuka honning stammer fra den vilde Manuka busk, der vokser på New Zealand og indeholder stoffet methylglyoxal, kaldet MGO.

Manuka honning adskiller sig fra almindelig dansk honning ved blandt andet at indeholde store mængder af stoffet methylglyoxal, MGO, der har antibakteriel, antiviral, antioxidant og antiinflammatorisk effekt. Manuka honning anvendes flere steder i verden på hospitaler, blandt andet i Australien og USA, mod blandt andet resistente bakterieinfektioner, som den jeg var udsat for.

Mange udbydere af honning har gennem tiden forsøgt enten at fortynde eller at udnytte Manuka betegnelsen, og det har bevirket, at der nu er udarbejdet kvalitetsbetegnelser, der sikrer dig som forbruger. Manuka honnings særkende er dets indhold af methylglyoxal, MGO, og Manuka honning med et indhold af mindst 400 MGO har påvist en særlig effektiv antibakteriel effekt i adskillige studier.

Rødbedesaft til blodtrykket

Rødbeder er susende sunde, og økologiske rødbeder er fyldt med gavnlige næringsstoffer, som din krop jubler over, når du spiser dem. Jeg har altid økologiske rødbeder i grønsagsskuffen, og meget ofte laver jeg bagte rødbeder til min aftensmad. Jeg har også altid økologisk rødbedesaft i huset. Rødbedesaften kan sænke dit blodtryk let og effektivt, det viser nyere forskning. Rødbeders høje indhold af naturligt nitrat og andre mineraler og sporstoffer kan generelt have en overordentlig positiv indvirkning på dine indre balancer, og altså også for dit blodtryk. Blot 1-2 dl rødbedesaft dagligt er således en af de mest effektive, naturlige midler til afbalancering af blodtrykket, konkluderer studiets forskere.

Disse resultater styrker beviserne for, at mineralrige grøntsager som rødbeder er sundhedsfremmende.

Prøv for eksempel bagte rødbeder og rodfrugter med krydderurter eller denne super sunde smoothie med rødbeder, de dage hvor du har tid.

Anette Harbech Olesen fra Højbjerg har arbejdet med mad og sundhed i 23 år og har udgivet 40 bøger om emnet. Hun er uddannet i USA, hvor man har klare regler for, hvor meget af forskningen der må være industrielt støttet. Hun søger kombinationen af uafhængig forskning og livserfaringer i formidlingen af sin viden. Du kan hente mere inspiration her.