Fortsæt til indhold

Norddjurs får 20,1 mio. kr. – Syddjurs får nul

Norddjurs Kommune modtager 20,1 millioner kroner i særtilskud fra Indenrigsministeriet for 2026. Syddjurs Kommune får ingen støtte trods ansøgning om 11 millioner kroner.

Samfund

Norddjurs Kommune har fået tildelt 20,1 millioner kroner i særtilskud for 2026 fra den ekstraordinært forhøjede særtilskudspulje (§16) under Indenrigsministeriet.

Michael Stegger Jensen (A). Pressefoto

Kommunen ansøgte om 40 millioner kroner, men fik altså tildelt lidt over halvdelen.

Syddjurs Kommune fik derimod en kurv, da kommunen ikke har fået tildelt nogen særtilskud for 2026, selvom man i Syddjurs ansøgte om 11 millioner kroner.

Situationen er fuldstændig lig den, der var udkommet sidste år.

Alle kommuner skal nu i gang med at blive enige om næste års budget i detaljer.

Særtilskudspuljen (§16) er en økonomisk støtteordning, der hjælper særligt vanskeligt stillede kommuner med at håndtere deres økonomiske udfordringer.

For 2025 er puljen forhøjet til 800 millioner kroner, og 22 kommuner får del i denne pulje. Kommuner ansøger om tilskud, og tildelingen sker baseret på demografiske, socioøkonomiske og vedvarende økonomiske udfordringer.