Enorm batteripark på vej ved solcelleanlæg
Den danske energiaktør Begreen opfører en af Danmarks største batteriparker ved Ingerslev Å i Norddjurs.
Begreen tager nu næste skridt i selskabets udvikling som energiproducent. Som led i at styrke fleksibiliteten i det danske el system opfører Begreen en 20 MW/40 MWh batteripark, der bliver etableres i direkte sammenhæng med selskabets igangværende solcellepark ved Ingerslev Å i den nordvestlige del af Norddjurs Kommune. Her breder ikke færre end 107.562 solpaneler sig ud over markerne.
Batteriparken bliver en af de største af sin art i Danmark og markerer Begreens første skridt ind i batterilagring. Det nye anlæg vil gøre det muligt at lagre solenergi fra Ingerslev Å solcellepark og levere strøm til nettet på tidspunkter med høj efterspørgsel og desuden lagre energi direkte fra elnettet.
Det er en afgørende brik i den grønne omstilling, og vi er stolte af at bidrageWojciech Cetnarski
Projektet er en del af Begreens strategi om at udvikle sig til storskala energiproducent med flere teknologier i porteføljen.
Skal kunne lagre strøm
»Energiomstilling handler ikke kun om at producere mere grøn strøm, men også om at kunne lagre og balancere den. Batterier er en nøgle til at sikre både stabilitet og høj udnyttelse af den vedvarende energi, vi producerer. Det er en afgørende brik i den grønne omstilling, og vi er stolte af at bidrage,« siger Wojciech Cetnarski, direktør i Begreen i en pressemeddelelse fra selskabet.
Batteriparken ved Ingerslev Å forventes at være klar til drift i medio 2026.
Ingerslev Å solcellepark blev midt i juni officielt åbnet. Bag parken står Begreen, som er en dansk energiaktør, der både udvikler, bygger, ejer og driver landbaserede vedvarende energiprojekter.
For at sætte størrelsen i perspektiv svarer 68 hektar til omkring 95 fodboldbaner eller cirka 0,09 procent af hele Norddjurs Kommunes areal. Der var i 2024 36.773 indbyggere i Norddjurs Kommune. Solcellepark Ingerslev Å vil med en årlig produktion på 68 GWh kunne dække cirka 19.906 husstandes elforbrug – svarende til omkring 54 procent af kommunens samlede husstands-elforbrug.
Begreen præsenterede tidligere på sommeren sit regnskab for 2024, der bød på et underskud på over 2 milliarder kroner - drevet af en nedskrivning på 1,7 milliarderkroner. Elnettet har ikke kunne følge med selskabets planlagte udbygning, ligesom elpriserne har været på et niveau, så Begreen så sig nødsaget til at nedskrive værdien af sine projekter i Polen og Danmark. Selskabet vil derfor fremover investere i batterier, der skal stabilisere de lave elpriser - og det første eksempel ser man nu ved Ingerslev Å.