Lokale landmænd går uden om supermarkedet
Aarhus Universitet undersøger en ny handelsmodel, initieret af frivillige, der kan gøre en fødevarehandel mere nærværende og bæredygtig.
Aarhus fået et nyt madmarked, kaldt Reko Aarhus, hvor forbrugere og producenter mødes uden mellemled. Her får mindre landbrug mulighed for at konkurrere med større aktører.
Det skriver Aarhus Universitet Technical Science i en pressemeddelelse.
Flere produkter på markedet stammer fra landbrug baseret på regenerative principper, som har fokus på et genopbygge jordens sundhed og samtidig levere fødevarer af høj kvalitet.
»Reko-markedet, som vi har sat op her i Aarhus, sætter småskalalandmanden i centrum og prioriterer at gøre det så nemt som muligt for de små producenter at blive introduceret til et marked og have en direkte udveksling med kunderne,« forklarer Andreas Felipe Dominguez Simonsen, medstifter af Reko Aarhus.
Ifølge Andreas Felipe Dominguez Simonsen er muligheden for forudbestilling på deres egen Facebook-side afgørende for at skabe økonomisk sikkerhed for de deltagende producenter.
Aarhus Universitet bruger Reko-Aarhus som et casestudie. Det har til formål at forstå, hvad der påvirker opbakningen til og væksten af madmarkedet. Gennem interviews og en faciliteret gruppediskussion med producenter, forbrugere, politikere og medlemmer af Reko-netværket, vil forskere undersøge udfordringerne ved at implementere madmarkeder i en bykontekst.
Projektets vision ser potentiale i at sprede konceptet til andre byer som f.eks. Silkeborg. De ønsker i fremtiden, at man kan huse en ubemandet drop-off og pick-up spot, hvor varerne kan afhentes uden for markederne.