Fortsæt til indhold

Kendt restaurant er igen gået konkurs: »Vi har kæmpet til sidste øjeblik«

Aarhus-restaurant har angiveligt haft udfordringer med Gældstyrelsen og må derfor lukke.

Samfund
ksa

Restaurant Unico, som ligger ved Aarhus Golf Club i Højbjerg, er gået konkurs.

Det skriver restauranten i et opslag på Facebook.

Her står der, at Gældsstyrelsen kræver, at Restaurant Unico betaler sin gæld med det samme, men det ikke ha været muligt for restauranten at leve op til det krav.

Opslaget er nu blevet fjernet fra det sociale medie og erstattet af en mere formel tekst fra advokater og kurator.

I det første opslag lægger ejeren ikke skjul på, at 2024 var et år, som bliver kaldt for ”træls”.

»Vi har med sved og tårer kæmpet til sidste øjeblik. Vi har gjort vores bedste. Det har ikke været godt nok. Det er vi SÅ kede af,« skriver restauranten.

Screendum fra Facebook-opslag.

Det er ikke første gang, spisestedet går konkurs.

Det skete også i begyndelse af 2024, hvor man efterfølgende modtog en sur smiley og to bøder på i alt 30.000 kroner af Fødevarestyrelsen.

Anders Udengaard var driftsansvarlig i restauranten, der har haft udfordringer de seneste år. Arkivfoto: Casper Dalhoff

Efterfølgende gav Fødevarestyrelsen senere på året restauranten en bøde på 22.500 kroner, da forholdene ikke var bragt fuldstændig i orden ved et kontrolbesøg.

Driftsansvarlig Anders Udengaard fortalte dengang, at køkkenet skulle renoveres, men det var altså ikke nok til at undgå en konkurs.