Fortsæt til indhold

Landsholdsstjerne smider millioner efter eks-borgmesters lejlighed

Den tidligere Aarhus-borgmester har netop solgt en stor lejlighed nær vandet, skove og byen til et af de store danske sportsnavne.

Samfund

I 2021 blev Sandra Toft kåret som verdens bedste håndboldspiller. Nu har hun købt tidligere Aarhus-borgmester Louise Gades lejlighed til 3,9 millioner kroner.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Lejligheden er 108 kvadratmeter og har fire værelser. Den har tilhørt Louise Gade og hendes søster siden 00’erne, hvor de gav 1,5 millioner kroner for den.

For et år siden blev boligen sat til salg for 4,4 millioner kroner. Ejendomshandlen er dog blevet tinglyst til et prisfald på en halv millioner kroner.

»Investering. Mere er der ikke at sige om det,« siger håndboldspilleren til Se og Hør.

Den mangeårige landsholdsprofil spiller til daglig i den ungarske storklub Györ, hvor hun har kontrakt frem til slutningen af 2026.

I juni fortalte hun og kæresten, at de venter deres første barn.