Skoleelev: I snakker trivsel - men glem ikke at lytte til os

Som optakt til valget har vi bedt forskellige aarhusianere om at skrive postkort til det nye byråd.

Dette er fra 15-årige Katrine Foged Lauritzen, elev på Skovvangskolen i Aarhus N.

»Kære byråd.

I snakker trivsel.

I diskuterer, frustreres, bliver enige om ting.

Men glem ikke at lytte til os.

Os der sidder i klasselokalet i dette øjeblik. Ligger på teenageværelset og sender snaps eller chatter med venner og fremmede på Discord.

I var børn og unge i jeres tid.

Vi er børn og unge i vores tid.

Vi har ikke alle løsningerne. Det har jeg i hvert fald ikke.

Men jeg kan godt tænke, om noget af al mistrivslen kan forebygges.

Hjælp tilbydes til dem, der virkelig har brug for det. Og det er godt. På min skole kan man snakke med en lærer, man ikke selv har til nogle fag. Man kan altid ringe til børnetelefonen. Man kan blive henvist til psykologhjælp, hvis det hele ramler.

Men hvis man generelt har det godt – eller det i hvert fald ser sådan ud for omverdenen, kan det være sværere at række ud.

Det virker overdrevet at ringe til børnetelefonen. Tænk hvis man tager ‘pladsen’ fra en, som har selvmordstanker eller som bare meget akut har brug for en at tale med.

Det er en god ordning at kunne snakke med en lærer, men tænk hvis læreren går videre med det, man siger, til ens forældre. Eller hvis en klassekammerat ser, at man går og har dybe snakke med en lærer. At man har det svært.

Alle kan have det svært i perioder. Men jeg tror, at det at have muligheden for at tale med en, der ikke har noget med ens almindelige hverdag at gøre, kan have stor betydning for, hvor definerende den svære periode bliver. En som man kan være sikker på ikke fortæller noget videre.

For dem, der måske går under radaren.

Mange bruger onlinevenner som dem, de kan snakke med, når noget er svært.

Det tror jeg ikke er en dårlig ting, men jeg tror også, vi har brug for nogen ude i virkeligheden.

Kære byråd, hvad kan vi gøre?«