Kandidat for Danmarksdemokraterne: Øko-debatten har misforstået min pointe

Michael Mikkelsen, kandidat for Danmarksdemokraterne til KV25, føler, at hans pointe i et debatindlæg på Din Avis Syddjurs er blevet forbigået, fordi avisen under Michael Mikkelsens indlæg har bragt en berigtigelse fra SF’s Morten Siig Henriksen, som påpeger, at Michael Mikkelsens indlæg indeholder fejlagtige oplysninger.

»Jeg kender udmærket til, hvad et enigt byråd vedtog i det nyligt indgåede budgetforlig for 2026 og overslagsårene,« siger Michael Mikkelsen.

»Mit indlæg er ment som en principiel drøftelse af, hvor meget vi som politikere skal og kan bestemme over den mad, som serveres på vores institutioner.«

Økonomiske konsekvenser

Michael Mikkelsen mener, at der må være grænser for, hvad politikerne skal bestemme over, hvor meget af maden der skal være økologisk.

Han har tillid til, at ledere og medarbejdere ude i institutionerne kan bruge deres sunde fornuft i stedet for, at politikere skal diktere dem noget, som har økonomiske konsekvenser.

»Enhver ved jo, at økologiske kyllinger er dyrere end konventionelle kyllinger. Eksempelvis besluttede Rema 1000 allerede at udfase turbokyllinger til fordel for konventionelle kyllinger fra 2022. Enhver kunde i Rema 1000 kan se, hvor meget økologiske kyllinger er dyrere end konventionelle kyllinger,« siger Michael Mikkelsen.

Forældrenes ansvar

Michael Mikkelsen understreger, at hans grundholdning som erklæret borgerlig politiker som udgangspunkt er, at det er forældrene, som er ansvarlige for, at deres børn i børnehaver og skoler får en madpakke med, med mindre andet taler for, at fælles mad er en del af kulturen det pågældende sted.

»Det synes jeg ikke, vi politikere skal blande os i,« siger han.

Han fastholder, at beslutningen om at øge andelen af økologiske fødevarer til 60 procent i kommunens institutioner er taget uden at lave beregninger af, hvad det vil koste i forhold til konventionelle fødevarer.

Idealistisk men dyrt

Michael Mikkelsen gentager, at det er let at være idealist, når det er andre, der betaler.

»Det kan lyde godt, men i virkeligheden koster økologiske varer mere. Det ved alle, der handler til deres familie. For en kommune, der hvert år bruger millioner af kroner på skoler, daginstitutioner og plejehjem, er det en væsentlig udgift,« siger han.

Han frygter, at pædagoger, ældrepleje og skoler må spare, fordi fødevarebudgettet stiger for meget i idealismens navn.

»Når byrådet lover mere økologi uden at sige, hvem der betaler, ender det med, at borgerne betaler enten gennem højere skatter eller besparelser andre steder.«