Fortsæt til indhold

Ny restaurant midt i Aarhus

Der bliver også plads til udeservering.

Samfund
jro

I hjertet af Aarhus Ø har Colliers formidlet udlejningen af et 569 kvadratmeter stort restaurationslejemål i Nicolinehus, heraf 135 kvadratmeter overdækket udeserveringsareal.

Lejemålet overtages af One Dim Sum, et nyt gastronomisk koncept, der bringer dim sum-retter fra det sydlige Kina til det centrale Aarhus.

Det skriver Colliers i en pressemeddelelse.

One Dim Sum forventer at åbne i sommeren 2026 og ser store muligheder i placeringen.

»Vi ønsker at skabe et afslappet sted, hvor man mødes om maden. Vores restaurant gennemgår nu en større renovering, så vi kan åbne til sommer 2026 under navnet One Dim Sum. Navnet ‘One’ handler om fællesskab og om vores ambition om at levere dim sum på højt niveau. For at sikre autenticitet ansætter vi kokke fra Guangdong-provinsen, hvor traditionen har sine rødder,« udtaler Shenghao Wei, direktør for One Dim Sum.

Udlejer Bohnsen Ejendomme A/S glæder sig over, at lejemålet nu får et stærkt og differentieret koncept som en del af Nicolinehus’ levende restaurationsmiljø:

»Nicolinehus er kendetegnet ved høj kvalitet, stærk arkitektur og et dynamisk nærmiljø. One Dim Sum passer perfekt ind i helheden,« lyder det fra Philip Foss, Administrerende direktør hos Bohnsen Ejendomme A/S.