Det nyvalgte byråd stikker hovederne sammen tirsdag. Alt er klappet af på forhånd
Konstituerende møde tirsdag eftermiddag i Syddjurs Byråd uden dramatik. Dagsordenen er længere end en stangspringsstang, men alle beslutninger og udpegninger er allerede aftalt på forhånd.
Tirsdag 9. december 2025 samles det nyvalgt Syddjurs Byråd til konstituerende møde, og det bliver ikke en begivenhed af episke proportioner.
Mest spænding knytter der sig til, om det nye byråd synger bedre end det nuværende?
Mødet, der finder sted i Byrådssalen i Ebeltoft, vil være fyldt med formelle beslutninger og udpegninger, som allerede er aftalt på forhånd, så der er intet dramatisk over den første komsammen.
Alle aftaler kom i hus på valgnatten eller i dagene derefter.
Længere end en stangspringsstang
Første punkt på dagsorden er valg af borgmestre og to adjudanter, 1. og 2. viceborgmester.
Michael Stegger Jensen (A) vil officielt blive genvalgt som borgmester for perioden 2026-2029. Han er den eneste fuldtidsansatte af de 27 lokalpolitikere.
Derudover vil SF-veteranen, Kirstine Bille, blive valgt 1. viceborgmester og Konservatives Kasper Kolstrup Møller, som 2. viceborgmester.
Kun 1. viceborgmesterjobbet er aflønnet.
Økonomiudvalget
Økonomiudvalget med borgmesteren som født formand og 6 øvrige byrådsmedlemmer, bliver udpeget som næste punkt på dagsorden.
Stående udvalg
Byrådet vil nedsætte seks stående udvalg, hver med fem medlemmer, der skal tackle de mest presserende udfordringer og muligheder inden for deres respektive områder:
- Natur-, teknik- og miljøudvalget: Ansvarlig for miljø, teknik og natur.
- Familie-, børne- og læringsudvalget: Fokus på familie, børn og læring.
- Sundheds- og ældreudvalget: Varetager sundheds- og ældreområdet.
- Social- og beskæftigelsesudvalget: Arbejder med sociale forhold og beskæftigelse.
- Erhvervs- og planudvalget: Ansvarlig for erhvervsudvikling og planlægning.
- Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget: Fokus på kultur, fritid og landdistrikter.
Specialudvalg og Råd
Byrådet vil også udpege medlemmer til en række specialudvalg og råd, der skal sikre en bred repræsentation og effektiv håndtering af specifikke områder.
Listen er så lang, at den måske skal tages i etaper, men her den:
- Børn- og ungeudvalget: To medlemmer og to stedfortrædere.
- Sundhedsrådet: Formanden for Sundheds- og ældreudvalget er repræsentant, med næstformanden som stedfortræder.
- Handicaprådet: Tolv medlemmer og tolv stedfortrædere.
- AquaDjurs: Tre medlemmer til bestyrelsen.
- Beredskabskommissionen: Et medlem og en stedfortræder.
- Ekspropriationskommissionen: Et medlem.
- Taksationskommissionen: To medlemmer for vejforhold og et medlem for ekspropriation.
- Overtaksationskommissionen: Et medlem.
- Grundlisteudvalget: Mindst fem medlemmer.
- Hegnsynet: Fem medlemmer.
- Vurderingsmænd for Mark- og vejfred: Fem medlemmer.
- Hjemmeværnets Distriktsudvalg Østjylland: Et medlem.
- KL’s repræsentantskab: En stedfortræder for borgmesteren.
- Kommunalpolitisk Topmøde: Seks delegerede og seks stedfortrædere.
- Kredsrådet vedrørende politiets virksomhed: En stedfortræder for borgmesteren.
- Kulturskolen Syddjurs: Et medlem og en stedfortræder.
- Fredningsnævnet: Et medlem og en stedfortræder.
- Trafikselskabet Midttrafik: Et medlem og en stedfortræder.
- Valgbestyrelsen ved Folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg og Folkeafstemninger: Tre medlemmer og fire stedfortrædere.
- Valgbestyrelsen ved Kommunalvalg: Mindst fem og højst syv medlemmer.
- Reno Djurs I/S: To medlemmer og tre stedfortrædere.
- Skatteankenævnet og Vurderingsankenævnet: Tre medlemmer og tre stedfortrædere til Skatteankenævnet samt et medlem til Vurderingsankenævnet.
- Syddjurs Gymnasium: Et medlem.
- Randers Social- og Sundhedsskole: Udpegning til Favrskov Kommune.
- Fregatten Jylland: To medlemmer.
- Nationalpark Mols Bjerge: To medlemmer.
- TV2 Østjylland: To medlemmer.
- Viden Djurs: Et medlem.
- Den Vestdanske Filmpulje: Et medlem.
- Ebeltoft Bofællesskaber: Tre medlemmer.
- Tradium og Paderup Gymnasium: Udpegning til Randers Kommune.
- Den Forberedende Grunduddannelse (FGU): Et medlem og fælles udpegning til Randers Kommune.
- Ejendomsfonden Maltfabrikken: Et medlem og en stedfortræder.
- Komitéen Maltfabrikken: Et medlem og en stedfortræder.
- Letbanerådet: Et medlem.
- Lokale Treparter: Fem repræsentanter og en stedfortræder.
- Præsidiet for Museum Østjylland: To medlemmer.
- Lokal Aktionsgruppe (LAG) Djursland: Et medlem.
Sideløbende udpegninger
Byrådet vil endvidere løbende udpege medlemmer til en række råd, nævn og bestyrelser, herunder Det Fælleskommunale Huslejenævn og Beboerklagenævn for Djursland, Kommunekontaktrådet (KKR), Aarhus Airport A/S, Karpenhøj Naturcenter, Djurslands Udviklingsråd (DUR), VisitAarhus og Naturnationalpark Mols Bjerge.
Borgerligt ombud
Det er et borgerligt ombud at være medlem af et byråd, hvilket indebærer en mødepligt for medlemmerne.
Mødepligten omfatter deltagelse i alle møder i kommunalbestyrelsen og dens udvalg, samt seminarer og mundtlige forelæggelser af revisionsberetninger, som er besluttet af kommunalbestyrelsen.
Der er dog visse undtagelser, hvor et medlem kan have lovligt forfald.