Fortsæt til indhold

Nu reagerer nabokommuner på køb af lufthavn

Forsvarets opkøb af dele af Aarhus Airport får en positiv effekt på Djursland, mener borgmestrene.

Samfund
sica

I sidste uge blev det offentliggjort, at den danske stat opkøber dele af Aarhus Airport.

Det er mere specifikt Forsvaret, der opkøber blandt andet kontroltårn og landingsbaner af hensyn til den nationale sikkerhed.

Opkøbet vil bidrage til at sikre lufthavnens økonomi og fortsatte drift. sikkerhedsstrategiske og geopolitiske hensyn, og både Norddjurs og Syddjurs Kommuner ser positivt på opkøbet, der styrker lufthavnens udviklingsmuligheder.

Det siger borgmestrene i de to kommuner i en fælles udtalelse.

Kasper Bjerregaard (tv.) og Michael Stegger Jensen er begge enige om, at opkøbet af dele af Aarhus Airport får en positiv effekt på Djursland. Foto: Norddjurs Kommune

Begge kommuner ejer hver cirka 5 procent af Aarhus Airport.

»Lufthavnen er med til at skabe vækst og arbejdspladser i vores område, og det er afgørende for både turismen og erhvervslivet, at vi har en national og international lufthavn så tæt på. Derfor er jeg meget glad for, at der nu er landet en aftale med Forsvaret, så Aarhus Airport kan få den ro og stabilitet, som er forudsætningen for den videre udvikling,« siger borgmester i Norddjurs Kommune Kasper Bjerregaard (V).

Nogenlunde samme syn har hans kollega i Syddjurs Kommune Michael Stegger Jensen (S) til statens opkøb.

»Lufthavnen er en væsentlig del af infrastrukturen på hele Djursland og sikrer hurtig adgang til København, Norden og resten af verden. Det er vigtigt for os med en lufthavn i vækst og udvikling, og det tror jeg på, at Forsvarets opkøb kan bidrage til. Forsvarets tilstedeværelse vil på sigt bringe nye arbejdspladser med sig og et øget fokus på vores beredskab i hele området – det er meget positivt,« sig han

Opkøbet vil ikke have indflydelse på den civile luftfart i Aarhus Airport, som vil fortsætte uændret.

Ifølge bestyrelsesformand i Aarhus Airport Lars Dige Knudsen betaler Forsvaret » et væsentligt tocifret millionbeløb« for opkøbene.