Selvorganisering er nøglen til styrket lokaldemokrati. Plant et træ, selv hvis verden går under i morgen

Det vil være velgørende, hvis et nyt byråd hurtigt beslutter, at borgerinddragelse pilles ud af det kommunale sprog og erstattes af noget mere levende.

Det samme gælder distriktsrådene, som kommunen opfatter som værende repræsentanter for det lokale demokrati, men det er de ikke, fordi de er uden demokratisk legitimitet.

De nuværende distriktsråd ved overhovedet ikke, hvem de taler på vegne af, og hvis ikke det er et demokratisk problem, hvad er det så?

Derfor kan det ikke gå hurtigt nok med, at Danmarksdemokraterne kommer på banen med det forslag, som partiet berammede under valgkampen.

Forslaget bygger på, at distriktsrådene ligesom et byråd vælges hvert fjerde år. Det kunne sikkert kvalificeres til at være hvert andet år, men fortsat på en måde, at samtlige borgere i de 14 distrikter får lejlighed til at afgive deres stemme på samme måde som til et kommunalvalg.

Det kan godt være, at det koster lidt i kommunekassen, hvis det skal være hvert andet år, men det er værd at tage med, fordi det vil betyde et gevaldigt løft til lokaldemokratiet.

Lad os få Danmarksdemokraternes forslag præsenteret og få det kvalificeret via et stykke seriøst udvalgsarbejde, før det kommer i byrådet.

Vi trænger i den grad til, at lokaldemokratiet bliver udvidet, og der bliver eksperimenteret med andre måder at møde borgerne på.

Socialdemokratiet har tidligere eksperimenteret med at flytte sine gruppemøder ud i forsamlingshusene, og borgmesteren har taget på en månedlig rundtur til forskellige små og store byer.

Det er velgørende, parfumeret og fint, men der skal graves et spadestik dybere, så den enkelte politiker alene tager på landsbybesøg med en pose kaffe under armen og entrerer med en borger, der vil lægge hus og hjem til et par timers møde, hvor man diskuterer aktuelle kommunale dagsordener, men også hører, hvad der rører sig langt væk fra rådhuset.

Det kan der komme noget spændende ud af. Noget, der kunne blive farligt og lande på den politiske dagsorden.

I vores moderne tider handler det ikke om at ekskludere upopulære synspunkter og holdninger, men om at tage diskussionen face to face, så mange flere mennesker føler, at de er inkluderet i de lokale miljøer og bliver taget alvorligt.

Selvorganisering og kunsten at række meget længere ud end til sine egne og dem, der i forvejen kender indgangene til rådhuset, bliver altafgørende for det nye byråd og tilslutningen til det lokale demokrati i yderområderne.

Det nytter ikke ret meget, hvis de nye politikere har denne forståelse liggende på rygraden.

Dreje rundt på prikken

I anledning af nytårsskiftet - denne simple tegning, frit efter en af de store danskere, Niels Bohr.

Den afdøde forfatter Henrik Stangerup havde den altid på sig, så han kunne hente den frem som et middel mod depression.

I sin fine essaysamling fra 1986 »Tag din seng og gå« skriver Stangerup: »Placér dig ude på cirklens rundhorisont og kig ind på prikken. Det er det, vi gør det meste af tiden. Vi stirrer os blinde på vores egen navle, eller samfundet, eller debatten, eller hvad man nu vil, og snart kan vi absolut intet se, ordene mister deres mening, og til sidst kan vi heller ikke høre musik eller se et smukt maleri. Placér dig derimod inde i selve prikken. Se ud, og rundhorisonten er fuld af uanede muligheder.«

Vi trænger alle til hobe til at dreje rundt inde på prikken for at bevare udsynet.

Hvis vores klode med alle dens kumpaner går under i morgen, så husk, hvad Martin Luther svarede, da han blev spurgt, hvad han ville gøre, hvis han vidste, at verden ville gå under i morgen.

Luther svarede, at så ville han plante et træ – måske et æbletræ.

Godt nytår!