Fortsæt til indhold

Luksusfælden er tilbage – sætter ind mod overforbrug på dyrt samler-legetøj og besøg i Disneyland

35. sæson af Luksusfælden er på trapperne.

Samfund
jro

Luksusfælden er tilbage. Og det er sæson nummer 35 i rækken af det populære program.

Denne gang besøger eksperterne blandt andet Tanja i Randers.

I en pressemeddelelse fra Viaplay bliver hun beskrevet som en ’eventyrprinsesse, der drømmer om at flytte sammen med prinsen på den hvide hest og stifte familie’.

Det sætter et overforbrug på dyrt samler-legetøj, besøg i Disneyland og tøj dog umiddelbart en stopper for.

»Det har har smadret Tanjas muligheder for en stabil fremtid,« står der i pressemeddelelsen.

Luksusfælden besøger Tanja i Randers. Foto: Viaplay

Eksperterne Kenneth Hansen og Mette Reissmann drager derfor til Kronjylland for at prikke hul på hendes forestillinger om et eventyrligt liv og hjælpe hende med at finde et job og leve økonomisk ansvarligt.

Du kan se Luksusfælden, sæson 35, fra tirsdag 3. februar på TV3 og Viaplay.

Programmet med Tanja er program 2 og bliver sendt tirsdag 10. februar.

Mette Reissmann er den ene af de to eksperter, der skal forsøge at hjælpe Tanja fra Randers. Foto: Viaplay/Janus Nielsen