Keld meldte vinylen død - det er hans livs største fejl

Mange tænker sikkert ikke over det, når de går forbi butikken Mermaid Music i Lillegade i Grenaa, men her finder man en eksportsucces af de større. Herfra går musikken ud til alle kroge af verden.

Det er Keld Hermann, der er indehaver. Lørdag 24. januar runder han selv de 70 år og om et par måneder kan han fejre et halvt hundrede års jubilæum som selvstændig med salg af musik især på vinyl, men også på CD - formatet som han og mange andre var overbevist om ville gøre en ende på salget af grammofonpladen.

Men han og andre tog godt og grundigt fejl. Heldigvis.

»Jeg var så tæskedum, at jeg satte en helsides annonce i Grenaa Bladet med en overskrift, der fortalte, at nu var det slut med vinylen, og at alt bare skulle ud, så LP’erne blev solgt for fem kroner stykket. Det var helt forfærdeligt. Nogle af pladerne havde jeg flere hundrede af, og de har i dag en værdi af 300 kroner. Det var en fejlvurdering af dimensioner,« siger Keld.

Gjorde Grenaa kendt

Han gjorde Grenaa kendt udadtil med pladebutikken Rillen, som åbnede i oktober 1976, da Keld var 20 år gammel og nyligt udsprunget student fra Grenaa Gymnasium - men havde da allerede en del erfaring med at sælge plader, primært til skolekammerater. Typisk LP’er, som han selv havde skaffet hjem fra England.

Keld er vokset op og boede de første 20 år af sit liv i Pindstrup, og her gik han de første fire skoleår i den lokale skole, inden turen gik videre til Ryomgård Realskole og endte på Grenaa Gymnasium.

Musikinteressen fængede hurtigt hos ham - og den voksede, når han besøgte familie i Fredericia.

»Min fætter her er fire-fem år ældre end mig, og når vi besøgte familien, var det altid ned på hans værelse, for her havde han en grammofon for at høre de nye singleplader, som han havde købt. Dengang var The Beatles og Rolling Stones lige startet, og jeg var vild med at lytte til dem. Jeg kunne godt høre dem syv-otte gange, og min fætter blev nogle gange lidt træt af mig, for han ville jo hellere hygge sig med de kærester, som han havde på besøg, og så sad jeg der og ville høre ”Heart of Stone” med Rolling Stones den ene gang efter den anden. Men pigerne synes jo, at det var synd for mig, hvis jeg skulle smides ud af værelset, så de gav mig sympatien. Det var her, jeg fik den helt store interesse for musik og lærte de mange nye og spændende navne at kende,« siger Keld.

Skrev til England

Det var i gymnasietiden, at han fik gang i et samarbejde med Tandy’s Records i England, som siden udviklede sig til et meget nært samarbejde. Herfra kunne der skaffes musik, som ikke lige var at finde i de traditionelle pladebutikker - og det satte kunderne pris på. Ikke bare i Grenaa og på Djursland - men i hele Danmark.

»Samarbejdet med Tandy’s Records kom i gang på en lidt sjov måde. Efter gymnasiet vidste jeg ikke, om jeg skulle i gang med en uddannelse, men det endte så med, at jeg sammen med min daværende kæreste og en gammel ven fra Pindstrup åbnede Rillen i Lillegade i Grenaa - faktisk kun et par numre fra, hvor jeg i dag har Mermaid Music. Sådan lidt i kådhed havde jeg skrevet et brev til direktøren for Tandy’s. De solgte kun til private, men jeg foreslog, at vi etablerede en form for grossithandel. Jeg regnede ikke med at få et svar fra direktøren, men en dag kom der et brev, og han syntes, det var en fremragende idé, så han inviterede mig til et forretningsmøde på SAS Hotel Royal i København. Det var jeg nok inderst inde ikke helt klar til, men nu fangede bordet jo lidt, så jeg tog min kæreste med til København, hvor vi havde en indkøbspose fra Kvickly med, så vi lignede helt sikkert et par bonderøve af dimensioner til mødet med en high-class englænder i fornemt jakkesæt og det hele. Men han lod sig ikke mærke med en skid, og han tog hjerteligt imod os. Så da vi havde snakket en time eller to, sagde han, at nu havde vi en aftale - og jeg kunne bare sende den første ordre.«

Pundet stod lavt

Keld og Rillen kom rigtig godt fra start. Det engelske pund stod lavt i forhold til den danske krone, så i Rillen kunne man købe en LP til 39,95 - tæt på halv pris i forhold til de eksisterende pladebutikker, som slet ikke kunne tilbyde samme udvalg. Det lokkede kunder til fra nær og fjern.

Så de 14 kvadratmeter butik, som man var startet med, slog snart ikke længere til, så Rillen rykkede i andre lokaler - først et andet sted i Lillegade og senere i Storegade. Man begyndte også at sende medlemsblade ud, hvor man præsenterede aktuelle nyheder, tilbud og musikartikler. Senere så også det efterhånden berømte årskatalog dagens lys - det udviklede sig til et digert værk, hvor man i alfabetisk orden portrætterede et meget stort antal kunstneres udgivelser i kronologisk rækkefølge. Til sidst i et oplag på 6000, så det gav endnu mere travlhed i postordreafdelingen - og Rillen var dengang - som Mermaid Music er det i dag - en god kunde for postvæsenet.

Gennem årene har Keld haft fornøjelse af at have arbejdet sammen med mange unge mennesker i sine butikker. Unge, som efter skoletid nød at arbejde i et hektisk og uformelt miljø.

»Jeg har arbejdet sammen med mange fantastiske unge, som jeg har været dybt lykkelig for at lære at kende. Selvfølgelig gik det ikke lige godt altid, men jeg nød virkelig deres drive og energi. Og vi havde det som regel sjovt i butikken.«

Troværdighed sælger

I dag sælges musik fortrinsvis via den amerikanske musikdatabase Discogs. Og USA er da også klart det største marked for Mermaid Music, som har den højest mulige rating hos kunderne - 100,0 procent. Det betyder en grad af troværdighed, og det er altafgørende, hvis man skal have succes her.

»I det gamle Rillen havde vi måske to procent af omsætningen, som var eksport ud af landet. I dag sælger vi måske to procent på det danske marked - og 98 procent til resten af verden.«

Hvad er det kunderne i udlandet finder interessant at købe her i lille Grenaa?

»Det er alt muligt. Amerikanere køber i Europa, fordi det er andre parametre, der gælder i USA. Her skal tingene sælges hurtigt og i store mængder - og gør det ikke det, tæller det ikke. Det er ligegyldigt, at musikken måske kan have en stor kulturmæssig værdi - det handler om at omsætte så mange dollars som muligt, ellers er det ud til højre. Lou Reed, som man vel godt kan sige har haft en stor musikalsk indflydelse, kan man måske finde tre eller fire plader med i USA. I Europa finder man let 35 udgivelser med ham. Så vi overlever på at have et sindssygt stort udvalg. Det er en illusion, at USA er musikkens Mekka - det handler kun om penge og omsætning med stor hastighed.«

Ærlighed er vigtigt

Kunderne finder Keld og Mermaid Music på nettet. Og handler flittigt i den overbevisning, at når Keld sælger en brugt LP, så er han ærlig omkring tryk, stand og kvalitet.

»For hver 3000 pakker, du sender, må du have én enkelt negativ anmeldelse. Har du to, så falder din rating til 99,9. Det er helt vildt hvor meget det betyder. Der er markedsmæssigt helt vild forskel på at have en rating på 100,0 eller 99,9. Lige nu har vi godt 11.000 kunder, som har leveret feedback til Discogs efter vi har sendt 15.000 pakker afsted - og to af dem er negative. Derfor skal vi have styr på indpakning og hvad der er i pakken. Det er meget bedre at få at vide, at pladen er i meget bedre stand, end vi havde skrevet.«

Udover butikken i Lillegade råder Keld over et fjernlager, der er fyldt med LP’er og CD’er fra gulv til loftet fem meter oppe. Det tager Lasse Olskær, som har været i Mermaid Music i snart ni år, sig af med sin styrke i organisering og evne til at sætte ting i system. For tiden råder Mermaid Music over 85.000 enheder - LP, singler og CD’er. For tiden er 50.000 af dem til salg på Discogs, så det er ikke en helt lille butik, som styres af Keld og Lasse.

Også Kelds hustru Lone Cecilie Platz giver gerne en hånd med i butikken. Hun har leveret linoleumstrykket til butikkens indkøbsposer - og har selvfølgelig i anledning af Kelds 70 års dag lavet en special edition af poserne i et begrænset oplag.

Hvilken plade er den dyreste, du har solgt?

»Jeg tror det var en gammel amerikansk soulplade. Der var to til salg i hele verden - en i Kina og så en her i Grenaa. Kineseren havde en rating på 98,0 og vi havde vores på 100,0, så kunden valgte at købe hos os til en pris på 8000 kroner. Det er mange penge. Vi fik også fingre i en singleplade med danske Steppeulvene, da vi erhvervede en større pladesamling med en hel masse anden musik, blandt andet noget tysk sauerkraut-lort. Den vurderede jeg til at være 200 kroner værd, fordi jeg troede, der var tale om et genoptryk, men Lasse ville kigge nærmere på den. Den var i helt perfekt stand - som en bog, der aldrig havde været åbnet. Lasse fandt så ud af, at det var den originale plade fra 1967, som vel kun var lavet i et par hundrede eksemplarer. Lasse mente, den kunne sælges for 2500 kroner, men jeg skar igennem og sagde 3500 kroner. Halvanden time senere var den købt og betalt af kunden. Vi kunne have fået 10.000 kroner for den.«

Glæder samlerne

I sine mange år i branchen har det glædet Keld, når han har gjort kunder glade ved at kunne opfylde deres største drømme om at erhverve et stykke musik af en eller anden art. Mange køber plader uden nogensinde selv at sætte pladen på grammofonen - men bare for at have den i samlingen.

Mange har kvitteret med andet end at sende penge for købet - også en varm tak for handlen. Og den slags varmer i butikken. Som når en finsk kunde skriver, at butikken spreder kærlighed til verden. Og at en amerikansk kunde efter at have købt en dansk plade med jazzmusikeren Kjeld Bonfils kvitterer med en melding, om at han i disse så urolige tider står fuldt og fast bag Danmark.

Selv om Keld Hermann i anledning af den runde dag frejdigt koketterer med, at 70 år er ingen alder, så kommer der jo nok en dag, hvor han må sige farvel til butikken. Så er spørgsmålet jo, om andre vil være i stand til at føre den videre?

»Det håber jeg da meget,« siger han, der gennem både Rillen og Mermaid Music har fået sig venner for livet.