Byrådets nye dynamiske kraftværk - ingen plads til lirum-larum

Det er interessant at observere den dynamik, som de nye byrådsmedlemmer bringer til bordet i Syddjurs.

Camilla Engholm fra Venstre har allerede markeret sig som en stærk oratorisk stemme, der tilfører debatten den nødvendige energi og engagement.

Hendes evne til at tale frit og med passion om vigtige emner som børns og unges trivsel er et frisk pust i byrådssalen.

Med denne nye energi kommer også en vigtig påmindelse fra den erfarne politiker Claus Wistoft. Hans advarsel om borgerinddragelsens omfang og ressourcetræk er en nødvendig refleksion over balancen mellem demokrati og effektivitet. Wistoft påpeger, at mens borgerinddragelse er afgørende, kan den ikke blive en evig rundkørsel, hvor beslutninger konstant udsættes.

Camilla Engholm har potentialet til at blive en markant politisk figur. Hendes debuttale om vigtigheden af at give børn og unge en hverdag, hvor de sammen med deres familie kan fungere både i institutionen og derhjemme, afslørede en politiker, der havde noget på hjerte.

Ivrigt gestikulerende, argumenterende og med overskud til at kigge rundt på kollegerne. Ikke noget med et kedsommeligt talepapir, som allerede efter få sekunders lirum-larum får lytteren til at falde i søvn.

Engholm bliver spændende at følge. Et politisk talent i svøb, som formodentlig efter fire år i byrådssalen er moden til større opgaver.

Men hun skal ligesom sine kolleger besinde sig på, hvad det vil sige at være folkevalgt i et repræsentativt demokrati og skrive nogle bevingede ord bag øret fra hendes partifælle, den nu pensionerede seniorpolitiker Claus Wistoft.

Han leverede på falderebet en advarsel til fremtidens lokalpolitikere i Din Avis.

Borgerinddragelsen i Syddjurs er gået for vidt og kræver for mange ressourcer, lød advarslen.

Ifølge Wistoft har borgerinddragelse udviklet sig til en evig rundkørsel, hvor ingen tør tage afkørslen.

»Vi kan ikke opnå konsensus om alting. Politikerne skal tage beslutninger, selvom de ikke altid er populære. Den nuværende tilgang til borgerinddragelse kræver afsindige ressourcer, der fragår en mere effektiv sagsbehandling.«

Borgerne spørges hvert fjerde år, hvor de vælger 27 repræsentanter. Udgangspunktet må være, at de 27 folkevalgte så skal træffe nogle beslutninger, ifølge Wistoft.

»Vi skal finde en balance, hvor vi inddrager borgerne på de rigtige tidspunkter og i de rigtige emner, uden at det går ud over effektiviteten i sagsbehandlingen. Lad os lige minde hinanden om, at det ikke er borgermøder, der er mindst af i Syddjurs,« lød Claus Wistofts afskedssalut.

Samme holdning har i øvrigt SF-veteranen, tidligere borgmester Kirstine Bille, givet udtryk for. Kirstine Bille er det repræsentative demokratis måske største fortaler.

Det er et helvede at arbejde i en forvaltning, hvis politikerne, især udvalgsformænd og borgmester, i et væk lytter og lytter uden at blive klogere, fordi de dybest set er rædselsslagne for at træffe en beslutning og sætte en politisk dagsorden.

Magter Camilla Engholm og de øvrige nye at træde ud af skyggen og tage modige beslutninger, selv når de er upopulære?

Kun ved at balancere borgerinddragelse med effektivitet kan de sikre fremgang og udvikling i kommunen.