For 30 år siden startede Lars på gulvet – nu han tilbage. Denne gang i direktørstolen
Efter syv år i Normal er Lars Bjerring tilbage, hvor det hele begyndte.
Lars Bjerring tiltræder 1. maj som ny salgsdirektør i SuperBrugsen og Kvickly.
Han kommer fra en stilling som landechef i Normal Danmark, hvor han de seneste syv år har haft det øverste ansvar.
Det skriver Coop Danmark i en pressemeddelelse.
Før sin tid i Normal havde han en 19 år lang karriere i Salling Group, heraf 16 år i Føtex, hvor han blandt andet var varehuschef og senere koncept- og sortimentschef.
Han begyndte dog sin karriere i detailhandlen i 1996 som salgsassistent i SuperBrugsen Vesterbro Torv i Aarhus.
»Jeg ser meget frem til at blive en del af SuperBrugsen og Kvickly. Sammen med mine kommende kollegaer glæder jeg mig til at bidrage til den positive udvikling, der allerede er godt i gang,« siger 47-årige Bjerring.
”Lars tiltræder på et virkelig spændende tidspunkt. Lars kombinerer ro og optimisme med dyb erfaring fra detailhandlen – både fra gulvet og med mange år som leder af ledere, også på distancen,« siger kædedirektør i SuperBrugsen og Kvickly, Rikke Krause.
SuperBrugsen og Kvickly har 283 butikker og flere end 20.000 medarbejdere.