Her er valgets ti største stemmeslugere i Østjylland
Tre partiledere topper top 10-listen over de politikere, der fik flest personlige stemmer til folketingsvalget.
Onsdag 25. marts klokken 14 var finoptællingen af de personlige stemmer til folketingsvalget færdiggjort i de elleve østjyske opstillingskredse.
Her blev der i alt afgivet 529.337 stemmer ud af 618.687 stemmeberettigede, hvilket giver en stemmeprocent på 85,55. I hele landet var det tal 84 procent, så østjyderne har dermed en højere stemmeprocent end gennemsnittet.
Liberal Alliances partileder Alex Vanopslagh fik med 38.487 personlige stemmer i Østjylland flest af alle kandidater, mens to andre borgerlige partiledere Mona Juul (K) Troels Lund Poulsen (V) også blev store stemmeslugere med henholdsvis 21.594 og 19.857 stemmer.
Tidligere Aarhus-borgmester og nuværende finansminister, Nicolai Wammen (S), fik med 19.203 stemmer fjerde flest personlige stemmer i Østjylland.