Fortsæt til indhold

Rød løber & høje hæle: Butikkerne går all in på mode

Den Gamle Kro danner ramme om årets modeshow, hvor både damer og herrer får inspiration til garderoben.

Samfund

Onsdag 22. april kl. 19 forvandles Den Gamle Kro i Hornslet til en lille mode-metropol, når forårsnyhederne for både damer og herrer indtager catwalken.

Hornslet Handel ruller igen den røde løber ud til glæde for de mange lokale damer, der år efter år ser frem til denne aften.

Og bare rolig: Mænd er ikke kun velkomne, de risikerer også at gå derfra som de bedst klædte i byen.

Det lover Gitte Pedersen, indehaver af Lulu.

Aftenen byder på masser af inspiration, lækkert tøj, sko og tasker fra byens modebutikker.

Når sidste model har forladt podiet, fortsætter hyggen i pejsestuen, hvor der serveres kaffe og kage – og hvor alle billetindehavere er med i lodtrækningen om fine præmier.

Billetter koster 175 kroner og kan købes hos Skobox.

Disse butikker deltager i modeshowet:

  • Skobox
  • Lundgaard
  • MR Hornslet
  • Lulu