Fortsæt til indhold

Tonen har fået en anden lyd: Der bliver ikke sparet på busserne

Først var udmeldingen én, nu melder rådmand så noget helt andet ud.

Samfund
csj

Først i marts lød det fra Rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Nicolaj Bang, at en række afgange med A-busserne om aftenen skulle indstilles fra august og året ud sammen med nogle af de ekstra myldretidsafgange. Det skulle ske som led i en besparelse.

Nu har tonen i midlertid fået en anden lyd.

Rådmanden er blevet enig med byrådets partier om at holde alle busser kørende trods økonomisk opbremsning.

Der skal spares 21,4 mio. kroner i 2026 for Teknik og Miljøs vedkommende.

Nicolaj Bang har peget på, at den kollektive trafiks andel skal være på syv mio. kroner. Nu skal de syv mio. kroner tages ud af en økonomisk buffer, der ligger i busselskabet Aarbus.

»Jeg havde foretrukket, at vi ikke rørte ved Aarbus’ økonomiske buffer, da den er fornuftig at have, når priserne på at køre bus stiger og falder over tid. Men efter drøftelser med udvalgene for både klima- og natur og by- og plan, kan vi opnå meget bred enighed om opsparingen, hvis vi bruger bufferen til at holde busserne kørende. Det synes jeg, er en sympatisk løsning,« siger Nicolaj Bang i en pressemeddelelse.