Århusvej spærres totalt i halvandet døgn på en kort strækning
Der bliver etableret omkørsel og vil blive arbejdet i døgndrift for at genere trafikanterne så lidt som muligt.
Favrskov Kommune oplyser på sin facebookside, at Århusvej mellem Haldum og Hinnerup spærres 14.-15. april.
Det sker i forbindelse med opførelsen af den nye naturbørnehave ved Moselund i Hinnerup, hvor der skal anlægges en ny adgangsvej, en ny cykelsti og nye svingbaner på Århusvej.
For at kunne etablere de nye svingbaner på Århusvej er det nødvendigt at totalspærre Århusvej på strækningen mellem Haldumgårdsvej og Århusvej 8 i perioden fra tirsdag 14. april 2026 kl. 8.00 til onsdag 15. april 2026 kl. 18.00.
I perioden, hvor strækningen på Århusvej er afspærret, vil der være omkørsel via Skanderborgvej og Damsbrovej ved Foldby.
Vejarbejdet udføres i både dag-, aften- og nattetimerne for at gøre det færdigt så hurtigt som muligt, afspærringen kan blive ophævet hurtigst muligt.