Uhyggeligt syn mødte Pernille: Fandt sine dyr dræbt og skambidte

Det er altid livsbekræftende at se dyr springe kåde ud på græsset efter en lang vinter i stalden.

Desto større er kontrasten, der møder Pernille Høy Nielsen, da hun tidligt om morgenen tirsdag 5. maj tager ud for at kigge til sine får og geder, der er blevet sendt på græs blot tre dage før.

»Jeg kan mærke, at der er noget galt, for de plejer altid at sige noget, når man kommer, men de står bare helt stille og putter sig,« fortæller Pernille Høy Nielsen, der sammen med sin mand driver et større hobbylandbrug i Glesborg på Norddjurs.

Lige inden for leddet støder hun på det første får. Det er dødt og har fået bagpartiet flænset op.

»Jeg går rundt og prøver at få et overblik over, hvad der er sket. Henne under et træ finder jeg et får, som er blevet bidt voldsomt i struben og ligger med sine to lam hos sig. Det er stadig i live. Så ringer jeg til dyrlægen, som kommer med det samme,« forklarer Pernille Høy Nielsen.

Flokken består af i alt 21 får samt en ged og dens to kid. Omtrent hver tredje af dyrene har bidskader. Nogle af mere overfladisk karakter, men to af fårene er så medtagede, at de straks bliver aflivet af dyrlægen.

Mens dyrlægen tager sig af den opgave, går Pernille Høy Nielsen uden for indhegningen for at lede efter sine tre geder, som er forsvundet.

Hun finder det ene gedekid et stykke væk med et bid i struben. Stadig i live. Det er dets mor derimod ikke. Den store ged ligger i et buskads og har tydeligvis udgjort nattens hovedmåltid. Det tredje gedekid mangler fortsat.

»Alle dyr er bidt enten i struben eller på bagpartiet, og det virker voldsomt og omfattende, så jeg kan ikke forestille mig, at det kan være andet end ulve. Jeg har meldt det til Naturstyrelsen, som kommer herud i dag og tager dna-prøver,« fortæller Pernille Høy Nielsen.

Får hvalpe lige nu

Det vides ikke nøjagtigt, hvor mange ulve der lever i Danmark, men et konservativt bud er omkring 50 dyr fordelt på syv ulveflokke.

»De 50 er det, vi kalder en forårsbestand, altså før de får hvalpe. Og det får de faktisk lige nu i disse dage, og så kan antallet godt blive fordoblet,« siger Peter Sunde, der er professor på Aarhus Universitet og regnes for at være en af Danmarks førende ulveeksperter.

Han tilføjer, at der ikke er registreret fastlevende ulve på Djursland, så hvis der er tale om et ulveangreb, er det formentlig en strejfer.

Men, siger han i samme åndedrag, så er det nok kun et spørgsmål om tid, før ulven flytter fast ind på Djursland.

»Det er faktisk mærkeligt, at vi indtil videre kun har set sporadiske tegn på ulve på Djursland, for det er et område med relativt meget skov og masser af hjortevildt. Så vi forventer, at den vil etablere sig der,« siger Peter Sunde.

Bor helt tæt på byen

Tilbage ved Pernille Høy Nielsen har nattens angreb sat tanker i gang.

Hendes og mandens gård, Ludvigsminde, ligger lige på dørtrinnet til byen Glesborg, og fårenes indhegning støder op til byens plejehjem, ligesom skolebørn ofte kommer forbi og hilser på dyrene om eftermiddagen.

Så det kommer lidt tæt på, synes hun.

»Vi bor nærmest i byen, og der kommer biler hele natten. Vi snakker slet ikke store åbne hedelandskaber. Og når man ser antallet af skader, så tænker jeg, at der må have været mere end én ulv, og at de har været i gang længe uden at lade sig forstyrre. Men det er bare min fornemmelse, jeg kan ikke vide det,« siger Pernille Høy Nielsen.

Hun har taget de overlevende dyr hjem i stalden igen og i samråd med dyrlægen givet dem smertestillende medicin.

»Vi håber, de kommer sig og ikke har skjulte skader indvendig. Vi står med seks moderløse lam, som vi må forsøge at give flaske,« fortæller Pernille Høy Nielsen.

Mange har en holdning for eller imod ulven. Pernille Høy Nielsen nøjes med at konstatere, at den er her, og at man må tage sine forholdsregler, hvis man vil holde dyr.

»Vi har et rigtig godt, stabilt hegn med fire stødtråde, men det er ikke et ulvesikkert hegn. Så det kan være, vi må overveje sådan et,« siger hun.