Se tallet: Østjylland halter efter København – sådan er indkomsten steget i din kommune

På landsplan er den typiske indkomst efter skat og inflation vokset med 8,7 procent fra 2014 til 2024.

Det viser en ny analyse fra den økonomisk-politiske tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre.

Ifølge AE viser analysen, at der er store geografiske forskelle på, hvor man bor i landet, og hvor meget ens indkomst er vokset de sidste 10 år.

Kun i 21 af landets 98 kommuner er indkomsten vokset hurtigere end gennemsnittet. Det svarer til lidt mere end én ud af fem kommuner.

Flere af de 21 kommuner, hvor indkomsten er steget mest, ligger i hovedstadsområdet, og særligt København skiller sig ud.

København har set en vækst i den typiske indkomst på 21,5 procent, som er langt højere end nogen anden kommune.

I de resterende 77 kommuner har indkomstvæksten været lavere end 8,7 procent, og samtlige østjyske kommuner (Aarhus, Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Skanderborg, Silkeborg, Horsens og Odder) er i den kategori.

Den typiske borgers indkomst er målt på medianen i hver kommune. Medianen er det beløb, hvor præcis halvdelen af kommunens borgere har en lavere indkomst, og halvdelen har en højere indkomst, altså den typiske borger.

Alle kommuner i top-10 ligger i hovedstadsområdet

De ti af landets kommuner, der har haft den største indkomstvækst for den typiske borger, ligger alle i hovedstadsområdet. I de ti kommuner er den typiske borgers indkomst vokset med 11 procent eller mere.

Indkomstvæksten på de ti år betyder, at flere hovedstadskommuner er gået fra at ligge omkring landsgennemsnittet for den typiske indkomst til at rykke væk fra landsgennemsnittet.

Omvendt har indkomstvæksten været lavest i landkommuner og ø-kommuner, som har set begrænset indkomstvækst på de ti år, skriver AE.

Fanø Kommune har oplevet et fald i den typiske indkomst efter skat og inflation på 1,5 procent, mens kommuner som Læsø, Odder, Lemvig og Samsø alle har haft en indkomstvækst på mindre end 4 procent.

»Udviklingen er et billede på et skifte, hvor borgere i hovedstaden er kravlet op i den højere ende af indkomstskalaen i et tempo, som resten af landet ikke kan følge med i,« siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

»En af årsagerne er flyttemønstre. Ressourcestærke borgere søger mod de store byer med højtbetalte jobs, mens stigende boligpriser presser almindelige lønmodtagere ud af de store byer,« siger Sune Caspersen.