Vandtårn som vartegn: Elsket af byen, afvist af fondene
Ryomgård Vandtårn er en væsentlig del af byens historie. Nu ser det ud til, at få en mindre renæssance.
Ryomgårds vandtårn, der har været et markant vartegn for byen siden 1914, står over for en nødvendig reparation, som nu er ved at blive udført.
Tårnet blev beskadiget under en storm, hvor både tag- og nedløbskonstruktioner blev ramt.
Det fremgår af et referat fra Bygnings- og Landskabskultur i Syddjurs (BLIS) den 5. marts 2025.
BLIS modtog en henvendelse om det bevaringsværdige vandtårn og anbefalede, at der søges fondsmidler til reparationen, blandt andet hos Upfront Europe og Realdania. For at opnå støtte er det afgørende, at projektet har et almennyttigt formål.
Historisk betydning fastholdes
Vandtårnet har i en årrække været ejet af Ejendomsselskabet Djursland ApS med adresse i Vanløse og har ikke længere funktion som vandforsyning, men det har stor lokalhistorisk betydning. Det oprindelige vandtårn blev opført i 1876 i forbindelse med anlæggelsen af Grenaa-banen.
I 1914 blev det nuværende tårn bygget for at imødekomme behovet for større kapacitet, da damplokomotiverne krævede store mængder vand. Vandtårnet blev placeret ved Ryomgård Station, der i slutningen af 1800-tallet udviklede sig til et jernbaneknudepunkt på Djursland.
»Vi er ikke ved at lave den store renovering af vandtårnet,« siger Jakob Juhl, medejer af Ejendomsselskabet Djursland ApS.
»Vandtårnet får en udvendig renovering, fordi det simpelthen er i så dårlig stand efterhånden, men vi har ikke planer om at gøre mere.«
Jakob Juhl fortæller, at han udmærket kender til vandtårnets historiske betydning for Ryomgård og mange mennesker i byen.
»Vi har da også tidligere med distriktsrådet forsøgt at finde løsninger, f.eks. i samarbejde med Syddjurs Kommune, men det er ikke blevet til mere.«
Fonde siger nej
Det er svært, stort set næsten umuligt, at overbevise fonde om, at de skal investere i vandtårnets vedligeholdelse, fordi Ejendomsselskabet Djursland ApS er en virksomhed.
Det havde været en anden historie, hvis der var tale om en fond eller en forening.
- Vil I gerne sælge vandtårnet?
»Det har vi som sådan ikke talt om, men hvis der kommer en interesseret køber, og vi kan blive enige om en pris, vil jeg ikke afvise det. Jeg kan sige så meget, at vi ikke kommer til at forære det væk,« understreger Jakob Juhl.
Dansk kulturhistorie
Kim Lykke Jensen, forfatter til bogen Danske Vandtårne fra 2009, beskriver vandtårnene som »en vigtig del af den danske kulturhistorie«. Bogen indeholder historisk gennemgang og billeddokumentation af omkring 200 bevarede vandtårne i Danmark.
Ryomgård Station blev etableret, da Randers-Grenaa-banen åbnede i 1876, og Aarhus-Ryomgård-banen fulgte i 1877. Begge baner blev drevet under Østjyske Jernbane, og Ryomgård blev et centralt sted for vandforsyning til damplokomotiverne.
Vandtårnet blev opført, fordi byen på det tidspunkt ikke havde et offentligt vandværk, og lokomotiverne havde behov for afkalket vand for at undgå kedelsten.
Vandtårnet har gennem tiden været en central del af Ryomgårds udvikling, både som teknisk anlæg og som arkitektonisk markør.
I dag står det som et monument over jernbanens betydning for byen og de almene forbedringer af levevilkårene i området.
Kilde: Danske Vandtårne, 1. udgave 2009.