Medier: Regeringen vil genindføre store bededag
Arbejdsudbuddet skal øges, hvis store bededag skal genindføres, lyder aftalen mellem regeringspartier.
Regeringen planlægger at genindføre store bededag om fire år.
Det skriver TV 2 og DR.
Genindførelsen er dog betinget af, at man kan finde den stigning i beskæftigelsen, som afskaffelsen af helligdagen gav.
Ifølge Finansministeriet gav det en stigning i arbejdsudbuddet på 8500 personer at afskaffe bededagen.
Ifølge TV 2 er det planen, at den kommende regering med Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale vil fremsætte et lovforslag næste år om at genindføre bededagen, hvis betingelserne er opfyldt.
Det var SVM-regeringen og De Radikale, der i 2023 afskaffede store bededag som helligdag for at finansiere øgede udgifter til Forsvaret og til støtte til det krigsramte Ukraine.
Spørgsmålet om igen at få store bededag i kalenderen har været afgørende for SF, mens de tre øvrige partier i den kommende regering alle har været med til at afskaffe bededagen.
SF har ”krævet”, at store bededag bliver genindført, og partiformand Pia Olsen Dyhr har kaldt det et ”tillidsbrud”, da SVM-regeringen ”som en tyv om natten” fjernede helligdagen.
Partiet havde dog ikke stillet det som ultimativ betingelse for at gå med i en centrum-venstre-regering.
Under valgkampen fyldte spørgsmålet om store bededag også en del, og der tegnede sig et flertal for at genindføre dagen, da den borgerlige opposition støttede det.
Da helligdagen blev en almindelig arbejdsdag, var der større folkelige protester anført af blandt andet fagbevægelsen.
En nylig måling fra Voxmeter foretaget for Ritzau viser, at 40 procent erklærer sig ”meget enig” eller ”enig” i udsagnet om, at ”en ny regering bør genindføre store bededag”.
Den folkelige opbakning til et genindføre bededagen som arbejdsfri dag har været faldende.
I april 2024 svarede 64,7 procent af de adspurgte i en Voxmeter-måling ”ja” til en genindførelse.