Fortsæt til indhold

Aarhusianerne har talt: Her er byens sværeste steder for cyklister

En omfattende undersøgelse fra Teknik og Miljø kortlægger nu, hvor aarhusianske cyklister føler sig mest utrygge. Med input fra næsten 5.000 borgere er 60 specifikke lokaliteter blevet udpeget som særligt problematiske for fremkommeligheden og sikkerheden.

Samfund
jro

Cirka 5.000 aarhusianere, der jævnligt bruger den tohjulede, har svaret på et stort spørgeskema om byens største cykeludfordringer.

Aarhus Kommunes formål har været at få borgernes direkte feedback på, hvor (cykel)skoen trykker i den aarhusianske cykelinfrastruktur.

Ved at analysere tusindvis af datapunkter har kommunen nu identificeret de 60 steder – herunder kryds, rundkørsler og byrum – hvor udfordringerne er størst.

Og særligt ét sted skiller sig markant ud.

Dokk1 topper listen

Dokk1 er placeret som nummer ét på listen med hele 387 borgerinput.

Andre højt placerede steder inkluderer Carl Krebs’ Vej ved hospitalet i Skejby og Harald Jensens Plads.

Baseret på listen over trafikinput i Aarhus kan man udlede flere tydelige tendenser for de mest trafikerede områder:

  • Dokk1 som det absolutte midtpunkt: Med 387 input skiller Dokk1 sig ud som det område med suverænt mest aktivitet i datasættet. Det er mere end tre gange så mange input som den næstmest trafikerede lokation.

Udvalgte input til Dokk1:

»Det er uklart, hvordan man som cyklist skal passere Dokk1. Cykelstien ophører efter krydset. Det er en stor cykelfællesareal, men der er pludselig ingen cykelsti for at passere Dokk1.«

»Ingen idé om, hvad reglerne er ved Dok1 og hvordan man har tænkt, det skal virke.«

»Ufatteligt svært at navigere efter trafikreglerne. Det er uoverskueligt, hvor man må cykle.«

  • Store indfaldsveje og Ringgaden: Der er en klar tendens til, at de store kryds omkring Ringgaden og Ringvejen trækker mange input. Eksempler inkluderer Silkeborgvej/Ringgaden (121), Harald Jensens Plads (96) og Paludan Müllers Vej/Herredsvej (81). Dette indikerer høj trafikbelastning på de centrale fordelingsveje ind og ud af byen.

Omkring Silkeborgvej/Ringgaden lyder det blandt andet:

»Man skal ud at holde imellem bilerne på en stor vej. Især med børn er det meget utrygt.«

»Hver dag sker der farlige situationer for cyklerne. Af den årsag kører en del cykler på fortovet og forårsager farlige situationer for de gående.«

»Lyskrydset føles livsfarligt hver gang grundet manglende cykelsti og biler som møver sig ind foran en, samtidig med at man som cyklist næsten skal lægge sig ind imellem bilerne for at komme med over.«

  • Aarhus Universitetshospital (AUH) i Skejby: Et andet markant knudepunkt er området omkring Carl Krebs Vej, som optræder flere gange i top 30 (blandt andet med 99, 43 og 19 input). Dette vidner om en meget stor trafikmængde koncentreret omkring hospitalsområdet og de tilhørende parkeringsanlæg.
  • De centrale byrum og knudepunkter: Områder tæt på centrum og offentlig transport er også højt placeret. Dette ses ved Vesterbro Torv (81), Banegårdspladsen (44) og Nørreport/Mejlgade (34).
  • Havnefronten og kyststrækningen: Ud over Dokk1 er der betydelig aktivitet langs vandet, for eksempel ved Skovvejen/Hjortholmsvej (68) og Kystvejen/Nørreport (61), hvilket peger på disse strækninger som centrale færdselsårer.
  • Cykelinfrastruktur: Visse lokationer er direkte knyttet til cykelstier, såsom Brabrandstien (37) og Supercykelstien mod Lisbjerg (24), hvilket viser, at listen ikke kun dækker biltrafik, men også store mængder bløde trafikanter.

Lange ventetider og smalle stier

Undersøgelsen viser et tydeligt mønster i de udfordringer, som cyklisterne møder i hverdagen:

  • Signalregulerede kryds: Det er her, de fleste oplever problemer. Borgerne peger på lange ventetider, for smalle cykelstier og manglende svingbaner som de største barrierer. Der er et udtalt ønske om mere plads og løsninger som ”højresving for rødt”. Samtidig skaber blandingen af cyklister og svingende biltrafik en grundlæggende følelse af utryghed.
  • Vigepligtskryds og rundkørsler: Her handler kritikken ofte om dårlige oversigtsforhold og uklare regler. I rundkørsler, som for eksempel ved Chr. X’s Vej / Jyllands Allé (nr. 25 på listen), føler mange cyklister sig overset af bilisterne.
  • Delte byrum: På centrale pladser og torve, hvor cyklister og gående deler arealet, opstår der ofte konflikter. Manglen på en tydelig opdeling skaber usikkerhed for begge parter.

Fokus på fremtidens infrastruktur

Dybdeanalysen af de 60 lokaliteter skal fungere som et værktøj for Teknik og Miljø til at prioritere fremtidige forbedringer, står der i rapporten.

»Ved at lytte til de næsten 5.000 aarhusianere er målet at skabe en infrastruktur, hvor det ikke blot er hurtigere, men også mere trygt at vælge cyklen som transportmiddel i Aarhus,« lyder det fra Teknik og Miljø.