Resten af verden har opdaget Aarhus, før Aarhus har opdaget sig selv

Aarhus Kommune har en politik for nærmest alt. En politik for træer, en for skiltning, vist nok stadig noget om klima, noget om vand og nok også snart en handleplan for korrekte omgangsformer mellem pindsvin og regnorme på Oddervej. Find på et emne, og på rådhuset kan man sikkert finde en kommunal vision for det. Altså lige med undtagelse af byens kulturliv.

For Aarhus har endnu ingen overordnet strategi for, hvad man vil med kulturen, og efterårets valgkamp afslørede en bemærkelsesværdig mangel på lyst til at formulere en. Det går jo så godt, måtte man forstå.

Og hold da fest, hvor det går. Måske på trods af de manglende politiske visioner. Måske i kraft af dem. Fredag åbnede Aros langt om længe ”As seen below – The Dome, a Skyspace by James Turrell”. Og i sidste weekend blev Den Gamle By kåret som årets museum i Europa. Det er en ganske imponerende uge for en by, der satser på kultur omtrent lige så målrettet som den satser på fremkommelighed.

Jo, der er sendt penge. Ikke mindst til The Dome. Men en samlet forestilling om fremtidens wow-oplevelser findes endnu ikke. Siden valgkampens kølige interesse er socialdemokraten Jesper Kjeldsen blevet kulturrådmand, og nu er man vist ”i proces”. Der findes en særlig kommunal vane med at måle succes på det, man selv har vedtaget. Men kulturlivet bliver ikke nødvendigvis bedre eller større efter en kommunal strategidag med workshops og post-its formet som isvafler. Den er lidt som en avocado eller en teenager: ingen af dem bliver bedre af at blive prikket for meget til. Derfor kunne det alligevel være interessant at vide, hvilke tanker man gør sig på rådhuset, udover at møde op efter slutfløjt, stille sig ved siden af pokalen og fortælle, hvor vigtigt det hele har været. Det er set før.

The Dome er ikke endnu en udstilling på Aros. Det er James Turrells største såkaldte Skyspace nogensinde: en 16 meter høj kuppel, hvor himlen bliver en del af værket, og hvor man tvivler på, hvad man egentlig ser. Hvis det var landet i New York, Paris eller London, ville ingen være i tvivl om, at der var tale om en kæmpe begivenhed.

The Dome har været 10 år undervejs og Den Gamle By blev ikke Den Gamle By på en formiddag, men på trods. Ingen af dem har kun tænkt på næste budgetforlig eller næste valg. Det er derfor, at en hyldest til købstadsmuseet og et gigantisk og imponerende kunstværk af en amerikansk verdensstjerne fortæller mere om Aarhus’ kulturelle styrke, end hvad man kan finde i arkivskabene med referater på rådhuset. Man får næsten mistanke om, at resten af verden er begyndt at tro mere på Aarhus, end de aarhusianske politikere gør.

Mens Aarhus stadig ikke diskuterer, hvad byen vil være som kulturby, har udlandet vist nok allerede afgjort den sag: Internationale medier som The New York Times og BBC valfarter til Aros. Den Gamle By modtager Europas fineste museumspris. Det er svært at se det som andet end en blåstempling af noget, vi i Aarhus selv stadig behandler med en næsten provinsiel selvfølgelighed. Resten af verden har opdaget Aarhus, før Aarhus har opdaget sig selv.