Thorkild Fogde færdig som rigspolitichef
Regeringen skifter ud på flere ledende poster inden for politi og anklagemyndighed og skifter rigspolitichef.
Fremover skal rigsadvokat Lasse Boje Nielsen være rigspolitichef, mens afgående rigspolitichef Thorkild Fogde skal være politidirektør i Københavns Vestegns Politi.
Det fremgår af en pressemeddelelse om flere rokeringer.
»Jeg vil gerne rette en tak til Thorkild Fogde og de øvrige, der forlader deres hidtidige stillinger, for den indsats, de hver især hidtil har leveret til dansk politi og anklagemyndighed,« siger justitsminister Nicolai Wammen (S).
Nyheden kommer, efter at den nye justitsminister i sidste uge sagde, at der skal ”rettes op” og ”ryddes op” i politiet.
Han udtalte sig om den skarpe kritik, som politiet modtog i midten af maj fra både Rigsrevisionen og Statsrevisorerne om politiets henlæggelser af sager uden egentlig efterforskning.