Fortsæt til indhold

Asfaltarbejde ved Aarhus N spærrer til- og frakørsler i næsten tre uger

Trafikanter skal forvente længere rejsetid - især i myldretiden.

Samfund
ceb

Vejdirektoratet arbejder på højtryk for at få udbygningen af Motorvejskryds Aarhus N færdig.

Fra søndag 2. august og knap tre uger frem skal der lægges asfaltslidlag og etableres striber i sydgående retning på E45 nord for motorvejskrydset samt på de berørte frakørsler, som vil være spærret i hele perioden.

Trafikken på selve motorvejen opretholdes med smalle spor og lavere hastighed.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Derudover skal der udlægges slidlag på den vestgående side af Aarhusvej, hvilket betyder en mindre omkørsel for trafikanter, der skal ud på E45-motorvejen.

Trafikanter bør forvente forlænget rejsetid, især i myldretiden. Vejdirektoratet opfordrer til, at du holder dig ekstra orienteret om trafikken, kører i god tid og følger skiltningen i området.

Her bliver der spærret

Fra søndag 2. august klokken 18 til fredag 21. august klokken 5.30 er følgende til- og frakørsler spærret:

Frakørsel 46 Hinnerup i sydgående retning mod Hinnerup/Lisbjerg. Trafikanter kan følge skiltningen via Motorvejskryds Aarhus V.

Frakørsel i sydgående retning mod Skejby/Grenaa. Trafikanter kan følge skiltningen via Motorvejskryds Aarhus V.

Tilkørsel fra Aarhusvej i vestgående retning mod Aalborg og Kolding. Trafikanter kan følge skiltningen via industriområdet ved Beta, Sigma og Alfa.

Se video: