Søren har fået nok af hetzen. Nu sælger han sit livsværk

Der er så dejligt ude på landet. Det er sommer, og det gule korn er høstet og kørt i laden, og der kommer Søren Bjarne Kjær gående med et smil hen ad gårdspladsen.

Smilet fjerner han dog hurtigt, da vi sætter os i udestuen på Bode Vestergård ved Ørsted.

Her har Søren Bjarne Kjær været selvstændig landmand i snart 34 år, siden han overtog gården fra sine forældre i 1993.
Ikke ret meget står som dengang, han overtog ejendommen på 62 hektar, og landmanden har siden brugt tiden på at opbygge en bedrift på knap 280 hektar jord, hvoraf cirka 261 hektar er agerjord. Dertil kommer en svineproduktion på omkring 750 søer, som fire medarbejdere møder ind hver dag for at passe.

Det er her, Søren Bjarne Kjærs ansigt begynder at lægge sig i alvorstunge og ind imellem vrede miner. For han har sat familiegården og sit eget livsværk til salg.

Beslutningen skyldes flere ting.
Han nærmer sig 60 år, ingen i familien ønsker at overtage, og efter et langt arbejdsliv med ansvar fra tidlig morgen til sen aften har tanken om en anden tilværelse også meldt sig.

Men det, der ifølge Søren Bjarne Kjær har fået ham til at fremrykke beslutningen, er den stadig hårdere retorik om landbruget og ikke mindst landets svineproducenter.

Valgkampen blev vendepunktet

I valgkampen op til folketingsvalget 24. marts eskalerede retorikken i Søren Bjarne Kjærs optik så voldsomt, at hans grænse var nået.

Han læner sig ind over spisebordet, som for at sikre sig, at hans frustration kommer ud.

»Det, der slog hovedet på sømmet, er den dårlige omtale. Uanset hvor vi er, og hvad der sker, så er det alt sammen vores skyld. Vi piner dyrene, vi sviner grundvandet til, og vi forurener det hele.«

»Under valgkampe puster politikerne sig jo altid op, og så plejer det hele ligesom at falde lidt til ro igen. Men det gør det jo ikke denne gang. Det fortsætter. Og nu har de hasteindkaldt politikerne til førstebehandling af den nye gødningsregulering.«

»Jamen, hallo,« siger han og læner sig tilbage og slår armene ud til siden i opgivelse.

»Det er vores fremtid. Det skal sgu ikke hastebehandles. Det skal behandles ordentligt, og ikke noget, der ordnes hen over en weekend, fordi nu synes de lige, det skal hakkes igennem. Jeg synes, det er dybt urimeligt, hvad de presser ned over hovederne på os,« understreger Søren Bjarne Kjær.

Han har altid villet været landmand, fortæller han.
Også selv om hans egen mor korsede sig ved tanken om, at hendes søn skulle følge i farens fodspor, og selv om han i skolen havde let ved de boglige fag, så han formentlig i stedet kunne have taget en vej som ingeniør eller i sundhedssektoren som sine søskende, men det var landmandslivet, der trak.

Han fortryder da heller ikke. Han har altid værdsat det hårde ærlige arbejde på trods af, at fridage er et fremmedord og dagene starter før solen står op og slutter, når mørket har lagt sig.

Men det er som om, at det med ærligheden ikke længere ræsonnerer i den offentlige debat, synes Søren Bjarne Kjær.

Nu er alle svinebaroner

Han anerkender, at der jo har været op til flere tv-indslag fra danske svinestalde med forhold, som ikke burde forekomme.
I foråret udkom ligeledes bogen ’Flæsk’, hvor journalist Klara Trebbien Rasmussen gik undercover i en almindelig dansk svinestald og dokumenterede det daglige arbejde. Det affødte også massiv debat om, hvordan dyrene behandles.

Søren Bjarne Kjær kan godt klare kritikken, siger han.
Men han mener, at kritikken af konkrete landmænd og bedrifter alt for ofte bliver gjort til en dom over samtlige svineproducenter.

»Det er ikke fair, at fordi én har kørt for stærkt, så har alle jo ikke kørt for stærkt. Men har én svineproducent lavet noget lort, så har vi alle gjort det,« mener Søren Bjarne Kjær.

Særligt betegnelser som »svinebaroner«, som florerede i valgkampen, og generelle beskyldninger om dyremishandling oplever han som nedværdigende.

»Nu er alle svineproducenter pludselig svinebaroner, og så er vi dyremishandlere, som kun er interesserede i at tjene så mange penge som overhovedet muligt. Jamen, for fanden – vi er ganske almindelige mennesker ligesom alle mulige andre, og jeg har altid fulgt reglerne og levet op til de skiftende lovkrav, der er lagt ned over os.«

Accepterer kontrol, men efterlyser saglighed

Landmanden svarer da også uden tøven »Jo« på spørgsmålet, om det ikke er rimeligt, at landbruget er underlagt strenge krav og kontroller.

»Vi bliver overvåget, og det skal vi også. Det er slet ikke, fordi jeg ikke kan håndtere kritik. Men det skal være sagligt.«

Problemet er efter hans opfattelse summen af nye krav, kontroller og en grundlæggende mistanke om, at landmændene ikke gør tingene ordentligt.

Som eksempel nævner han en udlejningsbolig med egen vandboring, han har på sin egen ejendom, hvor der bor to mennesker.
Her har han ifølge eget udsagn brugt 28.000 kroner på omfattende vandanalyser, som ikke viste problemer. Alligevel skal han gang på gang foretage målingen og afholde udgifterne.

Han understreger, at beboerne selvfølgelig skal have rent drikkevand, men mener ikke, at kravene står mål med den konkrete risiko, fordi områdets jordforhold ifølge Søren Bjarne Kjær består af tykke lag sand og ler, som forhindrer nedsivning af for eksempel nitrat fra gødningen til grundvandet.

Derfor er han også som udgangspunkt med på de politiske forslag om at indføre sprøjteforbud på markerne. Men igen, så bør alle landmænd ikke skæres over én kam.

»Man kan da godt sige, at vi kan lave et sprøjteforbud herude, men hvad hjælper det? Ingenting. Der siver ikke noget ned. Og det er summen af alle de ting, der gør, at man på et eller andet tidspunkt bare får nok.«

Facebook-opslag gik amok

Selv om debatten har givet beslutningen det sidste skub, lægger Søren Bjarne Kjær ikke skjul på, at andre forhold også spiller ind.

Ingen af hans to døtre ønsker at overtage gården, og et salg på det frie marked ville derfor før eller siden blive nødvendigt. Hans revisor har også skubbet lidt til overvejelserne, fordi et salg af gården med et prisskilt på 78 millioner kroner måske ikke lige sker, og derfor har Søren Bjarne Kjær qua sin alder besluttet, at det er bedre at være på forkant med udviklingen.

Han har således ingen planer om at drosle ned, før gården er solgt, og der er købt både såsæd og gødning, så driften bare kan fortsætte, indtil den rette køber dukker op.

Efter Søren Bjarne Kjær selv annoncerede sin beslutning på Facebook er hans opslag blevet set tæt ved 400.000 gange. Det var ellers bare meningen, at opslaget skulle informere venner, familie og bekendte, men pludselig strømmede det ind med kommentarer, som for landmanden blot understregede det syn, der i den brede offentlighed er på landbruget.

»Det bredte sig som en steppebrand, og jeg kan ikke lade være med at grine lidt af det. Det er mennesker, jeg slet ikke kender, som åbenbart ved, hvordan dyrene bliver behandlet, og de ved også, at jeg er ved at gå fallit, så de har åbenbart også fuld adgang til min bankkonto,« siger Søren Bjarne Kjær ironisk.

Han lægger ikke skjul på, at økonomien i svinebranchen er presset i øjeblikket, men han afviser blankt, at det skulle være en af forklaringerne på hans beslutning om at sælge.

»Igennem 34 år har jeg altså oplevet, at der er gode tider, og der er dårlige tider, og jeg ved, at det nok skal begynde at gå op igen. Man skal ikke vurdere økonomien over et enkelt år. Det skal vurderes over en årrække. Jeg er heldigvis i den situation, at det er ikke, fordi jeg er syg. Det er ikke, fordi jeg er ved at gå fallit. Det er simpelthen bare, at nu synes jeg, at nok er nok. Jeg er træt af hetzen. Og hvis vi ikke prøver at sætte det til salg, så kommer vi jo heller aldrig videre,« fastslår Søren Bjarne Kjær.

Sælger sin identitet

Hans store håb er, at en ny ejer vil føre landbruget videre. Men han erkender også, at det kræver betydelig kapital at overtage en bedrift af den størrelse, og at en ung landmand formentlig vil være afhængig af både bank og investorer.

Selv har han købt en mindre skovejendom ved Hevring, som skal danne rammen om næste kapitel.
Han forestiller sig ikke at holde helt op med at arbejde, men ønsker et job uden det ansvar, han har båret gennem hele sit voksenliv.

Det bliver ikke desto mindre en stor omvæltning at forlade den gård, hvor han er vokset op, har arbejdet og har opbygget både familie og virksomhed.

»Problemet med sådan en ejendom her er, at du sælger dit arbejde og dit hjem. Du sælger hele din identitet. Den er væk fra den dag, du går ud ad døren.«

Søren Bjarne Kjær ved, at mange andre landmænd deler hans frustration uden nødvendigvis at tage det samme skridt.

»Der er mange, der siger, at de er så trætte af det, at de også vil sælge. Nu har jeg som en af de første sagt: Så gør vi det sgu. Og nu er jeg spændt på, om der er andre, der følger efter.«