Motorvejsstøj har plaget dem i årevis – og den bliver kun værre: »Kommunen løber fra sit ansvar«

»Den er slem i dag,« siger Per Vinter fra sin have på Storringvej i Lillering.

Herude i den allervestligste del af Aarhus Kommune ligger støjen fra Silkeborgmotorvejen som et konstant lydtæppe i baggrunden.

»Det er stort set fra klokken 6.30 om morgenen til 18.30 om aftenen. Selvfølgelig er det værre i myldretiden, men du kan høre det hele tiden,« siger Per Vinter, der har boet i Lillering i 40 år.

»Nogle dage går min kone stort set ikke ud i haven, fordi støjen går lige i hendes høreapparater. Det kan være voldsomt på grund af vinden. Når den er i vest er det værst. Er den i syd eller øst, hører vi det næsten ikke. Men det er sjældent,« forklarer Per Vinter.

Han beskriver det som en konstant mur af støj.

»Det er belastende. Det er en klar forringelse af vores livskvalitet. En dag som i dag vil min kone ikke kunne sidde herude i vores have og føre en samtale med flere personer. Det påvirker os meget.«

Siden motorvejsstrækningen ved Harlev stod færdig i 2003, er det kun gået én vej med den dertilhørende larm.

»Det er gået sådan her,« siger Per Vinter og strækker armen skråt op foran sig.

Også Thomas Mielczarek, der ligeledes bor i Lillering, mærker motorvejsstøjen, og at den tager til.

»Det er helt klart blevet værre. Den stiger og stiger. Når man går ude i haven, bliver man irriteret over det. Vores have vender også ud til motorvejen, og det betyder meget,« siger Thomas Mielczarek, der ofte taler med sin kone om at flytte et andet sted hen:

»Vi har talt om at flytte i mange år på grund af motorvejen, men vi er uenige om, hvor vi skal flytte hen.«

Ifølge Per Vinter, der har kæmpet for tiltag mod vejstøj stort set siden motorvejen åbnede i 2003, er det dels den stigende trafik, der er problemet, men også et stigende antal elbiler.

»De er tungere end benzinbiler, og de har bredere dæk. Det giver meget mere dækstøj. Og det er jo ikke motorstøj, vi kan høre. Det er dækstøjen.«

Folk klager over støj

Søren Danielsen, der er formand for det lokale fællesråd, bor i Harlev og lidt længere væk fra motorvejen og er ikke selv så generet af trafikstøjen.

»Vi købte huset i 2019, og støjen var da en bekymring. Men vores have vender væk fra motorvejen, og det betyder meget. Når vi går rundt om huset, og vinden er i vest, så bum, så er den der, støjen,« siger Søren Danielsen, der er formand for Harlev Fællesråd, der dækker hele området med postnummer 8462, herunder de små landsbyer Lillering, Framlev og Hørslev.

I fællesrådet får de ofte henvendelser om trafikstøj.

»Folk klager over støjen og forstår ikke, at kommunen ikke gør noget,« siger Søren Danielsen.

Ligesom Per Vinter har fællesrådet også forsøgt at råbe både Vejdirektoratet, staten og kommunen op.

»Vi får at vide af kommunen, at det er Vejdirektoratet, fordi motorveje er statslige veje. Men vi synes, at Aarhus Kommune er forpligtet til at tale med andre myndigheder om, hvad det er, vi oplever herude,« siger Søren Danielsen, og Per Vinter supplerer:

»Jeg synes, kommunen løber fra ansvaret. Det er kommunen, der har bygget et transportcenter i Årslev, og nu planlægger man også et logistik- og erhvervsområde i Framlev. Med den mængde trafik, man leder igennem området, bør man også lave støjdæmpning.«

Asfalt, fart eller vold

Borgerne peger på flere mulige løsninger, såsom at etablere en støjvold eller at sænke fartgrænsen, men den allerbedste løsning, mener de, vil være at få en ny, støjdæmpende asfalt på motorvejen.

»Jeg har fået at vide fra Vejdirektoratet, at der skulle have været ny asfalt på i 2019, men der er stadig ikke sket noget. Hvorfor ikke? Det får jeg intet svar på.«

Redaktionen har været i kontakt med Vejdirektoratet, der fortæller, at den pågældende type asfalt har en gennemsnitlig levetid på 16 år, men i dette tilfælde har belægningen kunnet holde længere, og man forventer derfor først en udskiftning i 2029.

»Det synes jeg, er alt for lang tid. Det er uholdbart.«

Alternativt ønsker borgerne sig, at hastigheden blev sat ned fra 130 km/t til 110 km/t på strækningen langs Lillering og Harlev.

Og så undrer man sig over, at der lige nu bliver bygget masser af støjvolde langs E45 i takt med, at den udvides.

»Jeg synes ikke, der bor nogle mennesker langs de strækninger, hvor de bygger støjvolde, og så bliver man altså lidt sur og har lyst til at sige: ”Hallo, hvad med os?” Men man er jo nok blevet klogere og tænker det ind helt fra starten af,« siger Per Vinter.

Også fællesrådet har bemærket, at der laves støjvolde flere steder.

»Det er et kæmpe problem, at man ikke kigger på vores område også. Vi mener faktisk, at der vil være god mulighed for at bruge en masse af den overskudsjord, der alligevel kommer, når man vil til at bygge et stort transportcenter i Framlev,« siger Søren Danielsen.

Vil på besøg

Redaktionen har rakt ud til rådmand for Teknik og Miljø Nicolaj Bang (K) for at høre, hvad han kan gøre for at påvirke de øvrige myndigheder og om muligheden for at bruge overskudsjord til at lave støjvolde. Et interview var ikke muligt, men rådmanden sender følgende skriftlige svar:

»Jeg kan godt forstå, at man som nabo til en motorvej er frustreret og træt af støjen. Jeg vil nu invitere mig selv ud til naboerne. Først og fremmest for at komme i dialog med dem om, hvad de mener, at jeg som rådmand og vi som byråd kan hjælpe dem med, høre om deres bekymringer for logistikområdet, men også for selv at høre støjen fra motorvejen. Det er første skridt, og så må vi se, hvordan vi ved fælles hjælp kan komme videre,« lyder det i svaret.

Det glæder Per Vinter, at rådmanden nu vil besøge borgerne.

»Han skal da være velkommen. Det er altid fint med en udstrakt hånd. Vi håber jo så, at han ikke bare drikker kaffe, men også har et mandat til at gøre noget,« lyder det fra Per Vinter.

Det nye erhvervsområde skal efter planen ligge i et område vest for Framlev, syd for Hørslev og nord for Lillering, lige på den anden side af Silkeborgmotorvejen.