Høst, heste og husholdningsaffald under Besættelsen

Landet over er høsten ved at komme i hus, og selvom Aarhus i dag ikke emmer af landbrug, skal vi ikke mange år tilbage, før landbruget stadig var en vigtig del af byens DNA.

I nyere tid kom dette nok mest til udtryk under besættelsen, hvor ressourcerne var knappe, og landbruget gjorde, at besættelsesårene blev knapt så magre som i andre lande. Stadsarkivet har været en tur i billedarkivet og fundet billeder frem fra Besættelsen.

I august 1940 var det ikke kun marker rundt omkring Aarhus, der blev høstet, men også hybenbuskene i Mindeparken, da byens kvindeforeninger havde fået lov til at plukke kommunens hyben i Mindeparken og ved Amtssygehuset. Efter høsten blev den lille frugt syltet og kunne købes ved fru Bygballe fra Danske Kvinders Samfundstjeneste. Overskuddet blev brugt til at indkøbe sukker, som skulle bruges til at sylte efterårets frugter, der så i løbet af vinteren kunne deles ud til vanskeligt stillede hjem.

I slutningen af maj 1940 blev jorden ved gården Kirstinesminde tilsået i ”amerikansk tempo”. Kommunen havde året forinden købt gården og den tilhørende jord med henblik på at anlægge en flyveplads. Anden Verdenskrig kom dog i vejen, og kommunen stod nu med en gård og en masse jord, som de ikke vidste, hvad de skulle bruge til. Løsningen blev en bortforpagtning til proprietær Møller, der en måned senere end normalt stod for såningen med brug af to traktorer, tallerkenharver, såmaskine, harve og tromle. De stenhårde marker blev dermed tilsået på rekordtid

Med Danmark under tysk besættelse måtte der tænkes i alternative og langsigtede løsninger for at forebygge potentielt kommende sultperioder. Et af tiltagene var indkøbet af 65 kommunale svin, der skulle opfedes på gården Kirstinesminde, der stod tom og skulle nedrives. Svinene skulle fodres med en blanding af byg, dyrket på kommunale marker, og spildaffald fra kommunens husholdninger. Affaldet blev indsamlet og sorteret af 50 spildindsamlere, der ellers ville have været arbejdsløse. Grundet rationering var det ikke muligt at købe skummetmælk til en rimelig pris, og grisene fik i stedet tilsat levertran i deres mad. På billedet bliver de nyindkøbte svin tilset af stadsdyrlæge Koch, gartner og formand for byens Markudvalg, H.P. Jensen, og gårdens fodermester.

:

I dag bliver mælken lagt i indkøbsvognen sammen med alle de andre dagligvarer, men tidligere måtte mælk kun forhandles i byens forskellige mejeriudsalg eller fra mejeriernes mange mælkevogne, der kørte rundt og leverede mælk. Under Besættelsen blev mælk, ligesom så mange andre varegrupper, ramt af rationering. Pr. 1. maj 1942 indførte Aarhus Kommune nye regler, der medførte, at mælkehandlen blev reduceret fra 17 mejerier, der forsynede 433 mælkeudsalg og 84 detailvogne til otte mejerier - senere syv. Tilsvarende blev detailsalgsenhedernes antal reduceret til 191. Samtidig blev det besluttet, at handel med mælk inde i byen kun måtte foregå fra mejeriudsalgene. På billedet tager en mælkevogn fra Mejeriet Vesterbro med kusk og bud en sidste tur på Frederiks Allé, inden tiltaget trådte i kraft. Bag hestevognen ses Arbejdernes Byggeforenings boliger, der senere blev nedrevet for at gøre plads til Mejeriforeningens store nye ejendom, hvor Føtex i dag holder til.

I februar 1943 var pladsen ved det offentlige slagtehus på Strandvejen fyldt med heste. Ikke for at blive slagtet, men for at blive kåret. Den bedste hoppe kom fra True Gård og bliver her fremvist af gårdens ejer Christian Christensen.

I løbet af 1930’erne var automobilen ellers blevet mere og mere udbredt, men Besættelsens rationering på brændstof satte en brat stopper for dette. I stedet fik en gammel traver en renæssance; nemlig hesten. Virksomheder, som havde investeret i moderne lastvogne, måtte støve de gamle trækbare vogne af og finde hestene frem. Byen fortsatte op gennem 1940’erne med at runge af hestesko over brostenene. I 1949 var der omkring 650.000 heste på landsplan. Ca. 20 år senere var dette tal reduceret til blot 50.000 heste.

Fire landbrugsarbejdere tager sig et tiltrængt hvil på en varm sommerdag i juni 1944. De fire var i færd med at høste hø på en mark ved Lystrup Mose.