Fortsæt til indhold

Invitation til borgerne om holdninger til skolebuskørsel: Det væltede ind med synspunkter

Karoline Bergkvist Søgaard, formand for Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, spurgte på Facebook om borgernes opfattelse af skolebuskørsel. Det udmøntede sig i skildringer af en lang række konkrete dilemmaer for brugerne.

Samfund

Op mod skoleårets start blev de nye skolebusruter offentliggjort, hvilket affødte mange bekymrede henvendelser til Karoline Bergkvist Søgaard, formand for Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget. Derfor lagde hun et spørgsmål ud på Facebook, hvor hun spurgte, hvor langt man synes er rimeligt, at barnet selv skal transportere sig for at komme til skole og skolebus. Og hvad man synes er et rimeligt serviceniveau i en landkommune som Norddjurs. Og endelig, hvordan man sikrer en bedre sammenhæng mellem skolebusser, regionale busser og transport til ungdomsuddannelser.

Der kom svar, som ikke kun forholdt sig til afstande men også alt muligt andet, for eksempel lang transporttid, lange ventetider, mange skift, dårlig sammenhæng mellem mødetider og bustider, bekymringer om skoleveje, unge og deres muligheder for at komme til og fra 10. klasse og ungdomsuddannelser med mere.

»Det har givet rigtig mange konkrete fortællinger fra familiernes hverdag, og dem synes jeg, vi skal tage alvorligt og bruge konstruktivt,« siger Karoline Bergkvist Søgaard.

Besparelser besluttet i sidste valgperiode

Kollektiv trafik er en ny opgave i Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget i denne valgperiode. Selve besparelsen og rammerne for den omlægning, man nu ser konsekvenserne af, blev besluttet i sidste valgperiode, hvor området lå i et andet politisk udvalg, og som en del af borgmesterens budget.

»Når det er sagt, var jeg selv medlem af Kommunalbestyrelsen og stemte også for budgettet. Så jeg har ingen intention om at løbe fra min del af ansvaret. Men som ny formand for området mener jeg også, at det er min opgave at være nysgerrig på konsekvenserne og rejse diskussionen, hvis virkeligheden viser, at noget bør gøres anderledes.«

Hun minder om, at der også er mange børn, hvor transporten fungerer, og nogle har fået en bedre forbindelse. Ruterne bliver blandt andet så vidt muligt vendt morgen og eftermiddag, så de børn, der har den lange tur den ene vej, får den kortere tur den anden vej. Men hun havde ikke forventet så mange forskellige problemstillinger.

Om de unge og deres muligheder for at komme til og fra 10. klasse og ungdomsuddannelser, peger hun på, at Region Midtjylland har ansvaret for den regionale kollektive trafik til ungdomsuddannelserne, mens kommunen har ansvaret for skole- og lokalruter.

»Men for den unge og familien er det jo den samlede rejse, der skal fungere. På baggrund af de mange henvendelser mener jeg helt klart, at vi i Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget bør drøfte med Region Midtjylland om, hvordan vi sammen kan skabe bedre sammenhæng mellem den kommunale og regionale trafik.«

Forskellige løsninger i kommunerne

Mindre justeringer af ruter og køreplaner kan i nogle tilfælde gennemføres forholdsvis hurtigt inden for de eksisterende rammer. Det arbejder forvaltningen løbende med, fortæller Karoline Bergkvist Søgaard, mens andre problemstillinger ikke løses ved blot at flytte et stoppested eller ændre fem minutter i en køreplan.

»Hvis vi eksempelvis ønsker kortere maksimal transporttid, andre afstandskriterier eller generelt flere muligheder for kollektiv transport, så kræver det en politisk beslutning, og sandsynligvis også flere penge.«

Karoline Bergkvist Søgaard peger på, at kommuner med store landdistrikter løser opgaven forskelligt. Nogle bruger deciderede skolebusser, andre integrerer skoletransporten mere i den almindelige kollektive trafik, og mange bruger forskellige kombinationer.

»Jeg synes, vi skal være nysgerrige på, hvad andre landkommuner gør, og om der er løsninger, vi kan lære af. Det gælder både skolebusser, lokalruter, flextrafik, samkørsel og sammenhængen med Region Midtjyllands kollektive trafik.«

Hun understreger, at det skal være muligt at bo og leve i hele Norddjurs.

»Vi kan ikke have en bus kørende forbi hvert hus, det ville være uærligt af mig at love. Men vi kan godt stille nogle grundlæggende politiske spørgsmål. Hvor langt er det rimeligt, at et barn selv skal transportere sig? Hvilken betydning skal alder og vejforhold have? Hvor lang transporttid vil vi acceptere? Og hvordan sikrer vi sammen med Region Midtjylland, at vores unge faktisk kan komme til og fra deres uddannelse?«

»Vi skal også lære af det«

Noget af det, Karoline Bergkvist Søgaard tager med sig fra debatten, er, at kollektiv trafik ikke kan diskuteres isoleret.

»Vi arbejder samtidig med Fremtidens Folkeskole. Vi ønsker bosætning og levende landsbyer. Vi vil gerne have, at vores unge tager en uddannelse, har et fritidsjob, går til sport og deltager i fællesskaber. Det hele hænger sammen.«

Hun lader forstå, at kommunalbestyrelsen ikke havde den nødvendige politiske bevidsthed om sammenfaldet mellem de besparelser på den kollektive trafik, der blev besluttet i sidste valgperiode, og den verserende skoledebat.

»Det ansvar tager jeg på mig som en af dem, der stemte for budgettet. Men så skal vi også lære af det. Jeg har en klar forventning og forhåbning om, at den samlede Kommunalbestyrelse vil stå sammen om at sikre den nødvendige sammenhæng i hele Norddjurs og særligt i vores landdistrikter.«

»Vi bliver ikke nødvendigvis enige om alle løsninger eller om, hvor pengene skal findes. Men vi i Socialdemokratiet mener, at det skal være muligt at have et godt hverdagsliv i hele kommunen. Børn skal kunne komme i skole, unge skal have reelle muligheder for at komme til uddannelse, og familier skal kunne få arbejde, skole, fritidsliv og fællesskaber til at hænge sammen, også når de vælger at bo uden for de største byer.«