Halvdelen af landets bunkere vil ikke kunne tages i brug ved akut behov

Landets bunkeragtige, offentlige beskyttelsesrum har været åbnet.

De såkaldte betondækningsgrave, der blev opført i stort omfang i krigstid for en menneskealder siden, er blevet udsat for fysisk inspektion, og resultaterne ligger nu klar: Knap halvdelen af dem vil kunne tages i brug i tilfælde af akut behov, skriver Kristeligt Dagblad..

Det var sidste år, atter i en tid med krig i Europa, at Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab iværksatte en kortlægning af stand og kapacitet i landets beskyttelsesrum. Man begyndte med betondækningsgravene, som man lokaliserede 1694 af med i alt 105.787 pladser. Af dem er det 831 af dækningsgravene – svarende til 49 procent – der opfylder basale krav og har ”de centrale faste installationer”. Det fremgår af et udvalgssvar fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF), minister for samfundssikkerhed og beredskab.

Ifølge Styrelsen for Samfundssikkerhed er de basale krav opfyldt, hvis der er adgang til de indre rum, hvis mindst et opholdsrum har en intakt konstruktion, og hvis der ikke står vand på gulvet. De faste installationer betyder, at det er ”muligt at etablere fungerende nødudgange og ventilation”, lyder det.

”Det vurderes umiddelbart, at som minimum disse 831 betondækningsgrave vil kunne anvendes ved akut behov og i en kortere periode under forudsætning af, at der gennemføres en række udbedrende tiltag samt foretages en egentlig klargøring,” fremgår det.

På et politisk niveau har man i fredstid svigtet ved ikke at have været mere påpasselig med at vedligeholde de strukturer, der har stået som en forsikring mod senere tiders trusler, lyder det fra Carsten Bach, beredskabsordfører i Liberal Alliance.

»Tallene er et wake-up-call, men det er også et godt billede på, hvor vi er i Danmark med hensyn til samfundssikkerheden. Det er jo en konsekvens af den tid, vi har været i. Det er ikke noget, som jeg betragter som et akut problem, men det skal på ministerens liste over gøremål. Hvis ikke der bliver lavet en plan for at få tilstanden bedret, kommer der ikke til at ske noget,« siger han til Kristeligt Dagblad.

I Venstre er beredskabsordfører Peter Juel-Jensen af den opfattelse, at det er nødvendigt med en teknisk gennemgang af, om betondækningsgravene, der ikke opfylder de basale betingelser, kan udbedres – og om det i det hele taget kan betale sig.

Både kommuner og beredskaber har været ude at inspicere dækningsgravene, der mildest talt har været i varierende stand, fortæller Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber til Kristeligt Dagblad.

»Nogle steder kan det være svært at få adgang, for de er ikke blevet brugt i mange år. Man skal sikre sig, at de kan holde til at blive åbnet, og der er også nogle, der er blevet sløjfet, hvis der er blevet anlagt nye byområder. Det kan ikke komme som nogen overraskelse, at 80 år gamle sikkerhedsforanstaltninger ikke lever op til standarderne for, hvad man skal kunne opnå af beskyttelse i 2026. Det kommer til at koste, hvis man vil have dem til at blive tidssvarende,« siger han.

De basale krav, som dækningsgravene skal leve op til, er, ja, basale, bemærker Rasmus Dahlberg, lektor i samfundssikkerhed ved Roskilde Universitet.

»Det betyder, at du ikke dør af at gå ind i dem. Hvis der er noget, der er overraskende, er det, at der faktisk er nogle af dem, der stadig lever op til de basale krav. Jeg mener, man skal glemme betondækningsgravene, for de er bygget i en anden tid til et andet trusselsbillede,« siger han.

Der er ikke truffet beslutninger om, hvad der skal ske med betondækningsgravene, men hvis det står til Rasmus Dahlberg, bør der ikke ske alverden. Det vil være meget smartere igen at gøre det til et krav at bygge sikringsrum under nye bygninger.

»Det har de seneste 20 år været op til de enkelte kommuner at stille krav til etablering af sikringsrum i nybyggerier, men det gør man bare ikke,« siger han.

Kristeligt Dagblad har bedt ministeren for samfundssikkerhed og beredskab om en kommentar til det afsluttede eftersyn. I en skriftlig kommentar lyder det fra Lisbeth Bech-Nielsen, at hun er tilfreds med, at der nu foreligger resultater for betondækningsgravene.

»Næste fase af eftersynet starter snart og vil omfatte de private og offentligt ejede sikringsrum, som er den type beskyttelsesrum, der er klart flest af i Danmark. Resultaterne vil indgå i de samlede overvejelser om, hvilke tiltag der skal igangsættes på civilbeskyttelsesområdet,« skriver ministeren.