Fortsæt til indhold

Tag til borgermøde med budget og aftensmad

Mød det nye byråd og dyk ned i budgetoplægget til borgermmøde i Kolind+.

Samfund

En af de første store politiske opgaver for det nye Byråd, som tiltrådte 1. januar 2026, er vedtagelsen af denne byrådsperiodes første budget. En vigtig del af processen frem mod Budget 2027 er årets borgermøde, hvor borgere, politikere og medarbejdere mødes og drøfter direktionens oplæg til budgettet.

Borgermødet finder sted i Kolind+ torsdag 27. august 2026 kl. 16.30-20.30. Den første halve time er der mulighed for at møde byrådspolitikerne over en kop kaffe i uformelle rammer, hvorefter det officielle program går i gang kl. 17.

Programmet byder på et oplæg om budgettet efterfulgt af dialog med de politiske udvalg ved stande rundt i salen. Afslutningsvis er der en åben plenumdebat og en ordførerrunde med Byrådets partier. Der er også gratis aftensmad.

Der er seks politiske udvalg repræsenteret: Erhvervs- og planudvalget, Familie-, børne- og læringsudvalget, Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget, Natur-, teknik- og miljøudvalget, Social- og beskæftigelsesudvalget og Sundheds- og ældreudvalget

Tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejning. Tilmeldingsfristen er 26. august på syddjurs.dk/budget2027. På samme side kan man finde al budgetmaterialet.

21. august 2026 offentliggør kommunens direktion sit budgetoplæg for Budget 2027, som skal danne grundlag for Byrådets budgetforhandlinger. Der kan gives høringssvar til Budget 2027 fra 10. august til 7. september 2026.