Fortsæt til indhold

Så vender vejret: 30 millimeter kan være på vej

Regnvejr ventes at brede sig natten til onsdag.

Samfund

Det vil måske glæde mange haveejere, mens andre østjyder ikke ligefrem vil juble ved udsigten til at finde regntøjet frem.

Faktum er, at 30 millimeter regn kan være på vej i det østjyske i den kommende uge, uge 34.

Det skriver TV 2.

Det er dog mindre regn end i Sydvestjylland, hvor der kan falde op omkring 50 millimeter regn.

Mandag bliver den tørreste dag, mens regnvejret vil brede sig natten til onsdag, der ifølge DMI bliver ugens vådeste dag.

»Man skal nok alliere sig med en paraply eller noget regntøj, og nogle gummistøvler kan man sikkert også bruge, hvis man skal være ude i længere tid,« siger meteorolog Klaus Larsen til Ritzau.

Se video: