Henry From – fra Frederiksbjerg til fodboldens Hall of Fame

Efter hele 40-års mesterskabstørke lykkedes det i år fodboldherrerne fra AGF at hive det danske mesterskab hjem til Aarhus. En anden herre fra AGF som lykkedes med at hente mesterskabstitlen hjem til byen hele fire gange ville i år være fyldt 100 år; nemlig den aarhusianske målmandslegende Henry From, der var en del af AGF’s guldhold i 1950’erne.

Barndom i Brammersgade

Henry From var aarhusianer helt ind til benet med en barndom på Frederiksbjerg og skolegang på N.J. Fjordsgades Skole. Forældrene kom ellers fra Sønderjylland, hvor faren, Conrad Petersen From, under 1. Verdenskrig var tvunget til at kæmpe på tysk side. Efter krigen fik faren arbejde ved toldvæsenet i Haderslev, og i 1925 kom familien til Aarhus, hvor Conrad fortsatte arbejdet som toldbetjent. Familien flyttede ind i Brammersgade 42, hvor Henry kom til verden den 1. juni 1926. Det aarhusianske eventyr blev dog kort for Conrad, der døde af lungebetændelse den 15. april 1927. Moren, Lassine Jørgine, var nu alene med hele seks børn i alderen 0-15 år. Hun valgte at blive i Aarhus, men flyttede over på den anden side af gaden til en nu nedreven ejendom på Brammersgade 39, hvor endnu en bror til Henry kom til verden i 1933.

Fodboldinteressen fik Henry fra flere af sine brødre, der spillede fodbold i AGF. Den ti år ældre storebror, Holger, spillede endda også som målmand på divisionsholdet i et par sæsoner.

Selv blev Henry From medlem af AGF som 10-årig og spillede i drengeårene ofte på stranden med venner fra klubben. Selv om det var beskedne kår med cykler som målstolper, endte flere spillere fra træningerne på stranden med at blive vigtige spillere i den gyldne AGF-generation i 1950’erne. Blandt deltagerne var de senere landsholdsspillere Aage Rou Jensen, Erik Jensen og Jørgen Olesen.

Stædighed bragte succes

Hele fodboldkarrieren fra de første juniorkampe til den sidste kamp i 1961 spillede han i AGF, og han fortsatte efterfølgende som træner i klubben.

Efter nogle år som fast målmand på klubbens mesterrækkehold fik From sin debut for AGF’s 1. divisionshold i december 1948. Det skete mod B1903 i Idrætsparken i København, da den daværende førsteholdsmålmand, Ove Rohde, sad ude med en knæskade. AGF og From vandt kampen 3-2. Han havde dog allerede året før spillet på AGF’s bedste hold, da AGF mødte det engelske hold The Isthmian Leagues på Aarhus Stadion den 10. juni 1947.

Der var ikke tale om nogen kometkarriere for den unge From. Han udviklede sig langsomt som spiller og blev i begyndelsen af karrieren blot set som en gennemsnitlig målmand, der ofte blev meget nervøs og indimellem spillede dårlige kampe. Med erfaring og alder udviklede Henry From sig dog til en stabil og stærk målmand for AGF. Han udtalte selv: »Med god jysk stædighed blev jeg god til fodbold«.

Succesen i AGF førte også til debut på landsholdet få dage før hans 31-års fødselsdag i 1957 i en venskabskamp mod Bulgarien. Han havde tidligere været med som reserve, blandt andet ved de Olympiske Lege i 1952, hvor han dog ikke fik spilletid.

Olympisk sølvvinder

I 1960 deltog From sammen med resten af det danske landshold ved OL i Rom. Her blev From især kendt for sit tyggegummi: I semifinalen mod favoritten Ungarn var Danmark overraskende foran 1-0, da Ungarn fik tilkendt straffespark. Den ungarske anfører, Pál Várhidi, var klar til at tage straffesparket, da From rakte hånden op og afbrød sparket for at gå hen til stolpen og placere sit tyggegummi. Taktikken var ikke ukendt for From, der var kendt for at tage sig god tid og gå frem og tilbage over mållinjen ved straffespark. Om det var dét, der ødelagde Várhidis koncentration, vides ikke, men sikkert er det, at From reddede straffesparket.

Sikkert er det også, at Henning Enoksen, (der i øvrigt skiftede til AGF to år senere), to minutter efter scorede i den modsatte ende og dermed sendte landsholdet videre til finalen. Denne blev dog tabt til Jugoslavien, men sølvmedaljen var sikret.

From udtalte efter kampen til Jyllands-Posten: »Jeg vil dog gerne have lov at sige, at det ikke var held [at han reddede straffesparket]. Normalt ser jeg efter foden paa den, som skyder straffesparket, men over for ungarere og alle andre sydlandske troldmænd er jeg mere forsigtig. De laver saa mange krusseduller med fødderne, og det gælder bare om at stirre stift paa bolden.«

Froms tyggegummitrick fra OL i 1960 er gået over i historien og står tilbage som et højdepunkt på Froms lange karriere. Men den selvsikre dristighed i semifinalen var på nogle måder misvisende for Froms temperament. Han var kendt som en beskeden spiller, der var sin egen største kritiker. Et eksempel er indledningen fra selvbiografien ’From klarer’, hvor han skriver, at den lige så godt kunne have fået titlen ’From forærer mål væk’.

En loyal mand

Efter en flot afslutning på en karriere, der bød på danske mesterskaber i 1956, 1957, 1958 og 1960, OL-sølv i 1960 og pokaltitel i 1961, stoppede From sin aktive karriere i 1961. Han var i 1968-1969 landstræner for Danmark, hvor han nåede at stå i spidsen for holdet i 20 kampe. Han var også cheftræner for AGF i 1965-1966 samt i 1975.

Samme loyalitet, som From viste AGF, viste han også i sit professionelle liv, hvor han var ansat ved DSB, fra han var 16 år, til han gik på pension. Også ved DSB fik From mulighed for at vise sine målmandsfærdigheder, da han stod på mål på DSB’s firmahold ved flere lejligheder. Professionel fodbold kom først til Danmark i 1970’erne, så at være fodboldspiller før den tid blev stadig betragtet som en tidskrævende hobby ved siden af spillernes rigtige job.

Henry From døde i 1990 og blev begravet på Vestre Kirkegård i Aarhus. Han blev i 2015 – sammen med holdkammeraten Aage Rou Jensen – optaget som medlem af Fodboldens Hall of Fame. De to indgik – sammen med John Stampe – også i et nyt, stort gavlmaleri udført af Eske Touborg, som blev afsløret på Hallssti i juli 2024.