Fortsæt til indhold

Forsvaret opretter bevogtet militært område på Aarhus Havn

Det militære område er placeret på et havneområde uden adgang for offentligheden.

Samfund

Forsvaret har tirsdag 18. august oprettet et midlertidigt militært område (MMO) på et område af Aarhus Havn.

Det sker i forbindelse med opmarch og bevogtning af sensitivt materiel forud for udskibning.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Det militære område vil være bevogtet og placeret på et havneområde uden adgang for offentligheden.

Der er droneoverflyvningsforbud over området, der er tydeligt markeret med skilte, hvoraf det vil fremgå, at der er adgang forbudt for uvedkommende.

Området vil være etableret frem til 20. august klokken 20.