Aarhus-forsker i spidsen for afsløring af stort tand-mysterium: Den ligner nærmest et horn fra en enhjørning

Den kaldes med rette for havets enhjørning.

Narhvalers tand er flere meter lang og vejer op til 14 kilo. Den snor sig om sig selv og ligner nærmest et horn fra en enhjørning.

Men indtil nu har ingen videnskabsfolk kunnet opklare, hvorfor tanden ser ud, som den gør.

Nu er et danskledet internationalt forskerhold kommet med en mulig løsning på mysteriet, skriver Videnskab.dk.

»Narhvalstænder er så anderledes end andre pattedyrs. Tænk bare på elefanten eller hvalrossens stødtænder; de buer, mens narhvaltanden peger lige ud,« siger Henrik Birkedal, professor på Institut for Kemi på Aarhus Universitet. Han står bag det nye studie, som er offentliggjort i Nature.

»Vi ville gerne finde ud af hvorfor«.

Efter seks år med intense 3D-analyser af en narhvaltand fra Grønland, er han og de øvrige forskere fra blandt andet Grønland og Sverige nu klar med et svar.

Ifølge Henrik Birkedal består narhvaltanden af collagenfibre, som er orienteret i bestemte retninger. Det afgør formen på tanden.

»Vores første analyse i 2D viste, at collagenfibrene ligger parallelt og peger i samme retning – lidt som en pakke tørret spaghetti,« forklarer han.

»Men det forklarer ikke, hvorfor tanden snor sig om sig selv.«

Derfor har Henrik Birkedal og forskerholdet rejst rundt i verden og brugt særligt 3D-røntgenudstyr, der gjorde forskerne i stand til at se endnu tættere på narhvaltændernes hemmelige byggesten.

»Vi opdagede, at tanden består af et ydre og indre lag af tandvæv. Og molekylerne i de to typer væv er formet i et spiralmønster, der løber i hver sin retning,« siger Henrik Birkedal.

»Vi mener, at det er den her spiralstruktur i tanden, der gør, at den gror lige og snor sig om sin egen akse«.

Der er altså helt molekylære årsager til, at narhvaltanden vokser lige og ser ud, som den gør.

»Det et imponerende studie, der dissekerer et af naturens mytiske fænomener på fornemste vis,« lyder det begejstret fra Jonas Teilmann, der er professor og hvalforsker på Aarhus Universitet og ikke har været involveret i studiet.

Han peger på det vilde i, at narhvalerne »er de eneste dyr, der har en sådan sær tand«, og at tænderne ikke bøjer eller knækker, trods havets stærke kræfter.

Men den evolutionære grund til, at hvalerne har brug for en enkelt lang tand, er stadig til debat.

Der har været mange teorier om, hvorfor narhvalerne har en enkelt lang stødtand, forklarer Henrik Birkedal.

»Alt fra, at det skulle være en slags saltdetektor til, at det var en kampsværd, som hvalerne bruger mod hinanden eller deres bytte«.

For eksempel har et studie fra 2025 kædet tanden sammen med hvalernes jagt på fisk i havet.

Ifølge Henrik Birkedal kan en mulig årsag til, at narhvalens tand ikke buer også være, at det vil gøre det svært at finde føde.

»En elefant bruger sine buede stødtænder til at skrabe i jorden og finde mad, men narhvaler jager fisk og blæksprutter og suger dem ind i munden.

Hvis de har en tre meter lang tand, der buer foran munden, er det måske svært at få suget dyrene ind,« siger han.