»Simon vil aldrig blive glemt af dem, der kendte ham«

Fredag den 14. august mistede Familien Damsgaard på tragisk vis deres elskede Simon, som pludseligt og alt for tidligt gik bort efter et hjertestop. Simon Damsgaard blev kun 30 år gammel.

Simon har været en del af Hørning Håndbold næsten hele sit liv, han har spillet håndbold gennem hele sin ungdom og stod i mange år på mål.

Men Simon var ikke kun en del af klubben som spiller, han var samtidig en del af en helt særlig håndboldfamilie. Hans mor og far, hans søster, hans lillebror, hans svigerinde og hans kone har gennem mange år alle lagt utallige frivillige timer i Hørning Håndbold – som trænere, ledere og frivillige.

Også Simons søn Messias nåede at være spiller i HH som minimix, hvor Simon og familien troligt fulgte Messias med stor begejstring og stolthed.

Det siger noget om familien og det fællesskab som Simon kom fra og om hvor stor betydning Hørning Håndbold har i deres liv. Simon har sat sine spor i klubben.

Han har udover at være spiller også været træner, holdkammerat, forælder og frivillig, men ikke mindst en stor del af det fællesskab, som vi er så stolte af at have her i Hørning Håndbold.

Udover håndbolden var fodbold også en stor del af hans liv og en passion, som han også elskede at give videre til sin søn Messias. Det var noget helt særligt at se, hvordan Simon kunne inddrage sin søn i det, der betød så meget for ham. Både i håndbolden, men også hans store kærlighed til Liverpool FC, som gav Simon og Messias mange store oplevelser sammen. De delte passionen og glæden ved sport.

I dag står vi tilbage med en stor sorg og med mange minder om en ung mand, der blev revet væk alt for tidligt. Men Simon viste og lærte os alle sammen noget meget vigtigt imens han var her, som vi må forsøge at bringe videre: Når alting ser mest umuligt og svært ud, så må vi kæmpe!

Det gjorde Simon med et mod og en tro som kunne flytte bjerge!

Vores tanker går først og fremmest til Simons søn Messias, til hans kone Lærke, hans forældre Henriette og Kim, hans søskende Sarah og Sebastian, hans øvrige familie og alle dem, der stod ham nær.

Familien har valgt ordene: “You’ll Never Walk Alone.” Det er ord, der passer på mange måder. For Simon vil aldrig blive glemt af dem, der kendte ham.

Og selvom vi i aften står sammen i sorgen, står vi også sammen som den klub og det fællesskab Simon og hans familie har været en så stor del af. Lad os derfor mindes Simon – som far, som familie menneske, som håndboldspiller, som frivillig, som Liverpool-fan og som det menneske, han var for så mange.

Æret være Simons minde.