Hun står i spidsen for ny skole til 225 millioner: »Vi er i år 0«

Da borgmester Frands Fischer for få timer siden klippede den røde snor i hjerterummet på Søhøjlandets Skole og Børnehus, blev et af de seneste års største kommunale byggerier i Skanderborg Kommune officielt indviet.

Men for skoleleder Rikke Wenneberg er de nye rammer kun en del af historien.

For vægge, møbler og 7.700 nye kvadratmeter gør det ikke alene.

»Lækre omgivelser er jo fantastiske at have. Men det er det, vi putter i dem, der giver den helt store værdi,« siger hun.

204 elever har allerede taget hul på hverdagen på den nye skole, som Rikke Wenneberg står i spidsen for.

Børnene indtager huset

Rikke Wenneberg har været med i byggeprocessen siden maj 2024 og blev skoleleder i oktober samme år. Derfor har hun i næsten to år været med til at tænke over, hvordan børn og voksne skulle bruge huset.

Nu er børnene rykket ind – og nogle af svarene viser sig først nu.

»Det fantastiske er at se, når børnene indtager huset. De finder områder, hvor de synes, det er rart at være, og bruger dem på en helt anden måde, end vi voksne havde tænkt.«

Der er ikke traditionelle klasselokaler, men basislokaler samlet i klynger, og faglokalerne er tænkt, så fag kan kobles sammen. Det, man tidligere kaldte sløjd, foregår eksempelvis i »Flis og finesser«, mens kreative idéer kan foldes ud i »Idéværket«

»Der er tænkt undervisning på en ny måde. Vi kan være flere klasser sammen og koble fagene sammen.«

Også SFO’en bruger de samme rum, når skoledagen er slut. Tanken er, at kvadratmeterne skal leve hele dagen.

»Vi er i år 0«

Selv om huset står færdigt, er skolen det langt fra. Rikke Wenneberg taler om, at den befinder sig i »år 0«.

Elever og medarbejdere kommer med forskellige historier og erfaringer, og nu skal en ny skolekultur bygges op.

»Vi flytter ikke ind i en færdig kultur. Vi flytter ind i muligheden for sammen at skabe den,« konstaterer hun.

Noget er dog allerede blevet en fast del af hverdagen. Mandag og fredag er der morgensang i hjerterummet – den store samlingsplads lige inden for indgangen, hvor børnene sidder på den røde trappe.

For Rikke Wenneberg er rummet allerede blevet et særligt sted på den nye skole.

»Det rum kan noget helt særligt. Men det er jo ikke rummet i sig selv. Det er, at vi er sammen. Det er der, vi holder morgensamlinger og synger.«

En af de sange, skolen allerede har taget til sig, er »Vi vil ha’ voksne der griner«.

Voksne, der griner

Det passer godt til Rikke Wennebergs eget syn på skolen. Hun var tidligere med til at arbejde med veje til mindre skældud på Herskind Skole, og selv om Søhøjlandets Skole og Børnehus ikke skal være en kopi, tager hun grundsynet med sig.

»Der er noget helt dybt i mig i forhold til relationer. Jeg er fuldstændig overbevist om, at skældud skader relationen, og at det altid er den voksne, der har ansvaret for at få en relation i balance igen.«

Det viser sig også i de små ting. De voksne er i klassen, før undervisningen begynder, så der er tid til øjenkontakt, et godmorgen eller et spørgsmål til den fodboldkamp eller den syge hund, der fyldte dagen før.

»Det har stor betydning.«

Og selv om hun endnu ikke kan navnene på alle 204 elever, arbejder hun på det.

»Jeg synes, det har stor værdi at kunne sige godmorgen og sætte et navn på. Relationen til mig er jo også vigtig.«

Fællesskabet forpligter

Når en ny skolekultur skal bygges op fra bunden, er der nogle værdier, Rikke Wenneberg gerne vil have til at stå helt centralt.

Børnene skal først og fremmest have lov til at være børn.

»De skal blive ved med at være børn. Der skal være grin og leg, og de skal udforske.«

Men skolen skal samtidig lære dem, hvad det vil sige at være elev og indgå i et fællesskab.

»Der er noget forpligtende i at være elev. De bliver sat i et fællesskab. De vælger ikke selv deres klasse. Det gør vi.«

Skolelivet handler derfor ikke kun om dansk og matematik for Rikke Wenneberg. Børnene skal også øve sig i at tage ansvar for det fællesskab, de er blevet en del af – og i at være en del af noget, der er større end dem selv.

Det satte hun allerede ord på første skoledag, da hun gav eleverne fem pejlemærker for livet på den nye skole:

»At vi passer på hinanden. At vi passer på skolen. At vi hjælper hinanden. At vi er nysgerrige på hinanden. Og at vi sørger for, at alle føler sig velkomne.«

Døren står åben for Ry

Skolen skal heller ikke slutte ved hoveddøren.

Den grønne passage forbinder skole og børnehus direkte med Ry Hallerne, og fællesarealer og faglokaler er tænkt, så foreninger og andre i byen også kan bruge dem.

For Rikke Wenneberg hænger det sammen med hele tanken om huset: Det skal være ramme om mere end undervisning.

Og ligesom børn og medarbejdere stadig er ved at finde ud af, hvordan de nye rammer bedst bruges, ligger det heller ikke fast, hvad huset med tiden kan blive ramme om.

»Vi skal skabe nye gode traditioner og være med til at sige: Hvad kan det her sted?«

Se billederne fra indvielsen her: