Aggressiv mand skabte utryghed med seksuelle råb efter folk – og politiet
36-årig mand var ikke videre tilfreds med at blive stoppet af politiet.
Østjyllands Politi blev søndag kl. 14.17 kontaktet af en kvinde i Hornslet, der fortalte, at en aggressiv mand, der kørte rundt i en bil i byen, havde råbt upassende, seksuelle ytringer efter hende og flere andre.
En patrulje fandt lidt efter frem til den 36-årige mand, der kørte bilen, og han var ikke videre tilfreds med politiets tilstedeværelse.
Han nægtede at opgive sit navn, og han råbte diverse ukvemsord efter betjentene, der sigtede ham for blufærdighedskrænkelse, for ikke at oplyse sit navn til politiet og for fornærmelig tiltale mod en polititjenestemand.
Derudover blev han sigtet efter restaurationsloven, da han også havde været inde i en lokal restaurant, hvor han havde været aggressiv og forstyrret gæsterne på stedet.
læser
Populær slagter lukker
lige nu