Festugen blev født i en anden by

I ugen op til festugens begyndelsen, formåede den i en kort overgang at levere den måske mest præcise kommentar om sig selv. I skrivende stund bliver besøgende på hjemmesiden mødt af beskeden:

”500 Server Error. Der opstod en uventet fejl. Kom tilbage igen senere.” Og det gør vi så, ligesom vi er vendt tilbage på trods og i kraft af tidligere års festuger, der aldrig bliver, som man gik og troede.

Derfor er det også svært at afgøre, om beskeden på hjemmesiden er udtryk for en egentlig teknisk fejl eller måske blot en kunstnerisk installation. Forskellen kan af og til være mest teoretisk. For sådan har forholdet mellem Aarhus og festugen udviklet sig gennem årene. Noget var skævt med vilje eller ved en fejl. Vi brokker os, erklærer noget for elitært, for folkeligt, for dyrt, smalt, uvedkommende eller bare for mærkeligt. Bagefter diskuterer vi, om festugen overhovedet er, hvad den har været. Det har den nok aldrig været, og alligevel kommer vi igen.

Aarhus rummer efterhånden det meste af det nødvendige, og det er befriende med dage med fejl, kaos og noget, der er alt for meget eller alt for lidt. Alt det har Aarhus Festuge mere eller mindre bevidst været fast leverandør af. I år er det med en ny direktør for enden af det runde bord. Meget af det, der vil ske eller ikke ske, vil blive vurderet i lyset af Jakob Tekla Jørgensen. Festugedirektøren har haft god tid til at forberede sig, og den har ikke været spildt, hvis intentionen er, at festugen skal være mere end sig selv. Jakob Tekla Jørgensen har været usædvanlig synlig og engageret i byen, og var under sidste års festuge, før han officielt blev direktør, en flittig gæst i øltelte og ved gadefestivaler.

I år har festugen ikke et tema, som ingen kan huske bagefter, men tre såkaldte tematiske spor, som ingen kan huske allerede inden. Det kræver da også en kreativ omgang med begreber at finde en fælles overskrift for 10 dage med yoga for ”busy minds”, blod, bryster og ulighed, et europæisk fødevaremarked, som forinden har besøgt enhver jysk provinsby ”by night” med pølser, paella og pesto, jazz- og folktelt og et seks timer langt orgelværk, der meget passende hedder ”As Slow as Possible”. Der er ikke noget at sige til, hvis selv hjemmesiden giver op.

Festugens største problem er måske samtidig dens største styrke: den er ikke så let at forklare. Alligevel må man forvente, at festugedirektøren, når den aktuelle festuge er overe, kan forklare, hvad vi i fremtiden skal med fænomenet.

For festugen blev født i en anden by. For over 60 år siden skulle Aarhus’ kulturinstitutioner vises frem, og festugen kunne skabe begivenheder, der var en mangelvare resten af året.

Sådan er Aarhus heldigvis ikke længere. Byen lever hele året og festugen har dermed mistet sit gamle monopol på at få Aarhus til at ske. Så måske den skal noget andet. Nu er den i hvert fald i gang, og der vil helt sikkert opstå fejl. Der vil være arrangementer, som få opdager eller ingen forstår. Noget vil være prætentiøst, andet plat, og noget vil blive afviklet i et øltelt med en blanding af begge dele. Og noget vil være så almindeligt, at man må undre sig over, hvordan det har kunnet finde vej til et festugeprogram. ”Kom tilbage igen senere,” står der stadig på hjemmesiden. Det gør vi så. Med en stille tanke om, hvor længe det mon kan blive ved sådan.