Ny politidirektør vil have uenigheder frem i lyset. Nu venter den store prøve efter hjemkomsten til en politikreds med ridser i lakken

Det er vel de færreste, der bryder sig om at blive sat i kasser, men der er alligevel noget arketypisk politibetjent over Frits Kjeldsen, som han kommer gående der i sin uniform uden for politigården.

Han er høj, rank og mørkhåret, og han siger goddag med et overordentligt fast håndtryk og en tæt øjenkontakt. Men han gør det også med et imødekommende smil.

På sit kontor byder han på kaffe og advarer i samme åndedrag mod kvaliteten.
Den nye politidirektør i Østjyllands Politi har kæmpet sig igennem alverdens sløje kopper kaffe på sine arbejdspladser, men den her er særligt drøj, konstaterer han.

Han burde ellers kende den. Eller også har han lykkeligt gemt smagen bagerst i hjernebarken i de fem år, han har været væk fra Østjyllands Politi.
For på mange måder er der tale om en hjemkomst for Frits Kjeldsen.
Han er opvokset i Mørke på Djursland, og tidligere har han bestridt stillinger som stabschef, vicepolitiinspektør og vagtchef i Østjyllands Politi, inden han i 2021 fik jobbet som politidirektør i Syd- og Sønderjyllands Politi.

De fem år som politidirektør i Syd- og Sønderjylland gav ham erfaringer, som han nu tager med tilbage til den kreds, der formede ham.

»Østjylland betyder noget særligt for mig. Det er dybest set her, jeg har tilbragt det meste af min tid i politiet. Hele mit lederforløb startede også i Østjyllands Politi, så det er her, jeg er vokset fra,« siger Frits Kjeldsen.

Men han kommer også til en politikreds, som de seneste år har fået en hel del ridser i lakken. Og ikke mindst ridser i tilliden både internt og i forholdet til borgerne.

Østjyllands Politi har de senere år været igennem en række sager, der har rejst spørgsmål om både sagsbehandling, arbejdsmiljø og ledelseskultur.
Medarbejdere har kritiseret håndteringen af økonomiske straffesager. Andre har fortalt om en organisation, hvor det kunne opleves som vanskeligt at kritisere ledelsen, og hvor anonymiteten i en trivselsundersøgelse angiveligt ikke var så sikker som lovet.
Dertil kommer to nyere sager, hvor østjyske betjente angiveligt brugt racistiske skældsord.

Ansatte skal være trygge ved at kritisere

55-årige Frits Kjeldsen begyndte på Politiskolen i 1994 og indledte karrieren i København, hvor mange unge betjente drømte om at komme ud i beredskabet og mærke politiarbejdet helt tæt på.

Det gjorde han også. Men efterforskningen trak samtidig i ham, og den unge betjent forestillede sig oprindeligt, at han en dag kunne komme til at arbejde med særlige typer kriminalsager.
Dengang gik tankerne ikke hen ad ledelsesgangene. De voksede frem, da Frits Kjeldsen vendte hjem til Østjylland i 2003.

»Jeg har altid været utrolig glad for at arbejde i politiet og for de mange facetter, man kan arbejde med herinde. På et tidspunkt begyndte jeg at interessere mig lidt for ledelse. Jeg tror måske også, det er noget, jeg altid har haft i mig. Blandt andet gennem fodbold, hvor jeg både har været træner og anfører på fodboldholdet,« fortæller han.

Netop holdsportsmentaliteten kan vise sig at blive et vigtigt fokuspunkt, når den nye politidirektør skal sætte sit aftryk. Der skal være plads til, at de ansatte kan fejle, og der skal være plads til, at de kan sige fra og også kritisere ledelsen, når det er berettiget, uden frygt for repressalier.

Det er emner, der har fyldt meget hos Østjyllands Politi de seneste år. Så sent som i juni kom anonyme medarbejdere med kritik af ledelsen under Frits Kjeldsens forgænger Kirsten Dyrman.
Kritikken var netop, at medarbejderne var bange for at give deres mening til kende og frygtede, at ledelsen ikke ville bakke betjentene op, hvis de eksempelvis havde brugt magt over for en borger.

Den nye politidirektør er således bevidst om, at han kommer til en organisation, hvor kulturen omkring den psykologiske tryghed kan være udfordret.

I Syd- og Sønderjyllands Politi samarbejdede han med Politiforbundet om medarbejdernes tryghed og tillid.
Ansvaret for at påvirke kulturen i Østjylland ligger nu hos ham, understreger han.

»Der er ingen tvivl om, at det er ledelsens opgave, og mit ansvar som øverste leder, at sikre de bedst mulige rammevilkår for, at medarbejderne kan blive en succes i deres opgave.«

»Når det er sagt, har alle et selvstændigt ansvar for at bidrage til god trivsel,« fortsætter han.

»Det farlige i en organisation – og det er ikke kun i politiet, men generelt – er, hvis uenigheden ligger og ulmer og ikke bliver håndteret. Det kræver, at medarbejderne tør lufte den, og at lederne tør lufte den. Det er helt afgørende for, at vi kan få en fornuftig trivsel i en organisation,« siger politidirektøren.

Den ambition vil han blandt andet forsøge at indfri ved at være fysisk synlig i organisationen.
Medarbejderne skal ikke kun se den øverste ledelse, når resultater skal fejres, men også når de har stået i en vanskelig sag og har brug for opbakning.

I Syd- og Sønderjylland kvitterede Politiforbundets lokalafdeling med ros til den øverste ledelse i politikredsen for at prioritere den psykologiske tryghed. Blandt andet ved at møde fysisk op i en alvorlig situation, hvor en patrulje havde afgivet skud, selv om både den lokale ledelse og tillidsmanden også havde taget hånd om situationen.

I Syd- og Sønderjylland roste Politiforbundet blandt andet den øverste ledelse for at prioritere den psykologiske tryghed. Eksempelvis ved personligt at møde op, efter at en patrulje havde afgivet skud.

»Politiet er jo en hierarkisk styret organisation, men det jeg har erfaret er, at det er meget vigtigt for den enkelte medarbejder, at vi i ledelsen tager os tid til at gå ud og være synlige, når man står i en svær situation. Hvis vi skal fastholde borgernes tillid til os, så kræver det også, at der internt i organisationen er tillid,« siger Frits Kjeldsen.

Forbund hilser skifte velkommen

I Politiforbundet – de politiansattes fagforbund – har man naturligvis nysgerrigt fulgt med i, hvem der skulle stå i spidsen for Østjyllands Politi.

Lokalafdelingen i Politiforbundet Østjylland har tidligere stødt sammen med politiets ledelse i forbindelse med blandt andet arbejdsmiljøet og et stigende sygefravær blandt de ansatte.

Lokalformand Anita Frank har et godt kendskab til Frits Kjeldsen. De to har både arbejdet sammen, og hun kender også den nye politidirektør fra hans tid som stabschef.

Når Frits Kjeldsen taler om dialog og psykologisk tryghed, er det ikke første gang, Anita Frank hører de toner fra ham.
Som stabschef havde han blandt andet det øverste ansvar for arbejdsmiljøet, og hun oplevede allerede dengang en leder, som inviterede medarbejdernes repræsentanter ind, mens der stadig var mulighed for at påvirke beslutningerne.

Hun forholder sig også også til den interne kritik, der har været af en hård ledelseskultur i Østjyllands Politi.

»Det er altid godt med et generationsskifte og et nyt blik på, hvordan vi skal udvikle vores arbejdsplads. Jeg har allerede erfaret, at Frits kommer med stor energi, glæde, visioner og forståelse for, at vores arbejdsplads skal udvikle sig i takt med de medarbejdere, vi gerne vil tiltrække og fastholde.«

»Vi kommer selvfølgelig ikke til at være enige om alt, og det skal vi heller ikke være. Men jeg har en grundlæggende tillid til, at Frits ønsker dialogen og forstår værdien af et godt og respektfuldt samarbejde,« siger Anita Frank.

Den egentlige prøve bliver imidlertid ikke, om han lytter i sine første uger, men om medarbejderne også oplever døren som åben, når kritikken rammer ledelsens egne beslutninger.

»Det er jeg sikker på, at vi kan få med vores nye direktør. Derfor håber jeg, vi kan bygge videre på et samarbejde, hvor ledelse og fagforbund ikke står på hver sin side, men bruger hinandens perspektiver til at gøre Østjyllands Politi til en endnu bedre arbejdsplads,« uddyber Anita Frank.

Ridser i tilliden

Tilliden mellem borgere og politiet har også visse forbedringsmuligheder.
Båndet led blandt andet et knæk, da betjente fra Østjyllands Politi i medierne fortalte om politiets behandling af økonomisk kriminalitet. Eller måske rettere manglen på samme.

Betjentene rettede kritik af et såkaldt actioncard, som ifølge dem var beregnet til at nedbringe en stor bunke økonomiske straffesager.
Medarbejdere rejste spørgsmål om, hvorvidt sager med mulighed for efterforskning blev afsluttet af ressourcemæssige hensyn, og om målet om at reducere sagsbunken i praksis kom til at veje tungere end den enkelte sag.
Blandt andet ved at sager om økonomisk kriminalitet under 500.000 automatisk blev nedprioriteret.

Den tidligere ledelse afviste, at der fandtes en automatisk beløbsgrænse, og fremhævede, at sagerne blev vurderet enkeltvis og konkret.

Samtidig viste efterfølgende undersøgelser en række problemer i politiets landsdækkende praksis med henlæggelser og betydelige forskelle mellem politikredsene.

På den baggrund bad Statsrevisorerne sidste år Rigsrevisionen om at undersøge politiets henlæggelse af sager, og i maj i år udløste undersøgelsen massiv kritik af politiets arbejdsmetoder.

»Det er skadeligt for befolkningens retsfølelse og tillid til politiet, når sager om økonomisk kriminalitet bliver lukket uden efterforskning. I flere tusinde sager har ofrene tilmed fået at vide, at politiet har efterforsket sagen, selvom de ikke har. Udviklingen er taget til siden 2022, og beretningen tegner et billede af problematisk sagsbehandling. Derfor udtaler vi skarp kritik,« lød det fra Statsrevisorerne.

Frits Kjeldsen vil naturligvis helst se fremad.
Han var ikke politidirektør i Østjylland, da forløbet udspillede sig, og han noterer, at han ikke kender de konkrete sager godt nok til at fælde dom over alle detaljer.

Det er dog en kritik, han er nødt til at forholde sig til, selv om han ikke er enig i alle redegørelsens konklusioner.

»Der er nogle nuancer i redegørelsen, som vi kunne have tænkt os, der så anderledes ud, men ser man helt overordnet på den, er der nogle fund og læringspunkter, som vi bliver nødt til at forholde os til og få taget hånd om,« konstaterer han, inden han forklarer, at politiet altid vil være nødt til at prioritere.

Ikke alle anmeldelser kan tildeles lige mange timer, og alvorlige personfarlige sager må nødvendigvis veje tungt. Men prioriteringen skal ske på en måde, borgerne kan have tillid til.

Han peger især på to nødvendige forbedringer.
Politikredsene skal blive mere ensartede i deres vurderinger, og borgerne skal have tydeligere besked om, hvad politiet har gjort – og lige så vigtigt, hvad der ikke er gjort – i deres sag.

»Der har været nogle forskelligheder på tværs af kredsene, hvor man som borger måske berettiget kan stille spørgsmålet: Bliver vi så behandlet lige?«

»Vi skal blive bedre til at forklare borgerne, hvordan en sag bliver afgjort. Vi skal være mere tydelige om, hvad der er foretaget, hvad der ikke er foretaget, og hvorfor sagen bliver afgjort, som den gør,« siger han.

Med det mener politidirektøren, at sagerne overordnet er blevet afgjort korrekt, mens forklaringerne til borgerne har haltet.

Han ønsker ikke at forholde sig til, om det oprindelige actioncard var fagligt og juridisk forsvarligt, eller om medarbejdernes kritik burde være blevet hørt tidligere, idet han ikke var en del af ledelsen på det tidspunkt

Til gengæld anerkender han konsekvensen af sagen.

»Det er jo superærgerligt at få sådan nogle historier. Der er ingen tvivl om, at en sag, der har fået så meget omtale, giver et hak i tilliden, og det skal vi have indhentet igen. Vi har brug for borgernes tillid, og vi vil lægge os rigtig meget i selen for at fastholde den høje tillid, som der heldigvis er til dansk politi,« siger Frits Kjeldsen.

Ifølge politidirektøren hænger borgernes tillid til politiet tæt sammen med den interne tillid mellem ansatte og ledelse.

»Vi skal være meget dygtigere til at give gode forklaringer på, hvorfor vi træffer de valg, vi gør. Helt overvejende oplever jeg stor enighed mellem medarbejdere og ledere om, hvordan de enkelte sager prioriteres. Men når der opstår tvivl eller uenighed, så er det vigtigt, det bliver forklaret på en måde, så der trods alt er forståelse for det, vi gør.«

I den seneste landsdækkende tryghedsmåling fra december 2025 angav 86 procent af de adspurgte, at de overordnet har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de bliver udsat for kriminalitet.

Uacceptabelt sprog

Borgernes tillid til Østjyllands Politi er også blevet udfordret af to nyere sager, hvor betjente angiveligt har brugt ordet »perker«.

Den ene er en intern sag mellem to ansatte.
Den anden er en sag, der fik stor bevågenhed, efter at videooptagelser viste en hundefører, der angiveligt sparker en mand, som ligger ned, efter at politiet har jagtet ham.

Inden da siger han angiveligt »kom her, din dumme perker« til manden.

Frits Kjeldsen vil ikke gå ind i substansen i de konkrete sager, som han endnu ikke kender til bunds.
Hans principielle svar er til gengæld utvetydigt.

»Helt overordnet er det fuldstændig uacceptabelt. Det ordvalg skal slet ikke bruges, hverken i politiet eller andre steder. Det hører ingen steder hjemme.«

Selve undersøgelsen af sagen ligger ifølge politidirektøren hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
Efterfølgende er det Rigspolitiet, der står for eventuelle ansættelsesmæssige konsekvenser. Frits Kjeldsen vil derfor ikke gå yderligere ind i de konkrete sager.

Han mener dog ikke, at de to sager i sig selv dokumenterer, at der er et racismeproblem i hele politikredsen.

»Når der opstår sådan nogle sager, fremmer det jo ikke tilliden til politiet. Hver gang der kommer en sag, har vi noget, vi skal genopbygge,« siger Frits Kjeldsen.

»Vi har en stor organisation med over 1.000 ansatte, som hver dag bare gerne vil gøre deres bedste for borgerne, så hvis det pludselig bliver lagt frem, at det er sådan, dansk politi arbejder, så er det ikke en særlig rar følelse at gå på arbejde med. Min fornemmelse er dog, at borgerne godt ved, at de nævnte sager ikke er udtryk for det generelle billede. Jeg tror, at borgerne generelt oplever et politi, der er ansvarsfuldt og omsorgsbevidst og har en dialogbaseret tilgang,« tilføjer han.

Verden har ændret sig

Efter godt fire uger tilbage i Østjyllands Politi er Frits Kjeldsen stadig ved at finde sig til rette i en ny position i en ellers velkendt politikreds. Lige nu bruger han først og fremmest tiden på at komme rundt, lytte og lære organisationen at kende på ny.

Selv om meget er velkendt, fastholder Frits Kjeldsen, at han ikke vender tilbage i den tro, at han allerede kender organisationen.

Der er gået fem år.

Både Frits Kjeldsen og politikredsen har forandret sig.
Økonomisk og digital kriminalitet fylder mere, den sikkerhedspolitiske situation har givet politiet nye opgaver, og Østjyllands Politi har været gennem interne konflikter, som han ikke har oplevet på nærmeste hold.

»Den viden, som jeg har høstet i den tid, jeg har været ude, er anderledes end den, jeg havde, da jeg forlod stedet her. Der er både sket forandringer med mig og i kredsen,« siger han.

Kendskabet til organisationen kan være en styrke. Han kender geografien, politiets opgaver og mange af de mennesker, han nu bliver chef for. Men fortroligheden rummer også en risiko.

»Hvis jeg troede, at jeg kendte organisationen og gik ud fra, at den var, som da jeg forlod den, så ville jeg få en kæmpe blind vinkel.«

Men når de næste 12 måneders kalenderblade er revet af, er han ikke i tvivl om, hvilket aftryk han gerne vil have sat efter sit første år.

Indadtil skal medarbejderne kunne mærke en mere tillidsbaseret ledelse, en åben og gensidig dialog og en ledelse, der gør sig umage for at skabe en tryg arbejdsplads med god trivsel.

Udadtil skal borgerne fortsat kunne have tillid til, at Østjyllands Politi møder på arbejde for deres skyld.
Det kræver blandt andet, at kredsen får skabt bedre balance i bunkerne af sager om økonomisk kriminalitet uden at flytte blikket fra de alvorlige personfarlige sager.

Samtidig skal organisationen være bevægelig nok til hurtigt at flytte betjente og andre ressourcer derhen, hvor eksempelvis en bølge af indbrud, som politikredsen har oplevet hen over sommeren, pludselig vokser frem.

»Vi skal huske vores formål. Vi skal huske, hvem vi er til for, og hvorfor vi er sat i verden. Og så skal vi gøre os umage for at leve op til det,« siger Frits Kjeldsen.

Han kommer ikke ind på, om kaffen på politigården fremover skal være mere letfordøjelig, så måske har den nye politidirektør efter få uger i jobbet indset, at her er en umulig opgave.
Men resten er i hvert fald hans ansvar nu.