Dette kaos er en forsmag på års lidelser: »Store dele af det sydlige Aarhus kommer til at mærke det her«

”Spar et minut ved at køre den vej”. ”Vælg en anden rute”.

GPS’erne var forvirrede tirsdag morgen, og det var mange bilister sikkert også.

Der var nemlig kilometer lange køer ind til Aarhus fra sydmotorvejen, og det forgrenede sig til store dele af trafiksystemet ind mod byen.

Hele vejen langs Marselis Boulevard, ud på Åhavevej, og ud til rampen op mod Viby Ringvej holdt lastbiler, varevogne og personbiler i kø.

Årsagen er det aktuelle arbejde på Marselis Boulevard, hvor Vejdirektoratet er i gang med at fjerne træer og beskyttelserum mellem de fire vejbaner. Arbejdet kræver, at man på en del af boulevarden har måttet indsnævre vejbanerne til et spor, og det skaber selvsagt meget tæt trafik på den belastede strækning.

Den slags kommer der meget mere af.

Resten af året vil der periodevis være prøveboringer og ledningsflytning som forberedelse til anlæggelsen af Marselistunnelen i 2029.

Heldigvis kollapsede trafikken tirsdag morgen ikke fuldstændigt, som det skete under prøveboringer i juni, hvor det tog timer bare at komme fra Molslinjen til Strandvejen. Og hjælpen er på vej.

Kommunen installerer denne uge intelligent trafikstyring, der skal kunne lette trykket med grøn bølge i lyskrydsene, hvis det bliver nødvendigt, og til efteråret har Vejdirektoratet kameraer opsat, så trafikken på Marselis Boulevard kan overvåges døgnet rundt.

»Det kan forhåbentlig fjerne nogle af de konsekvenser, der vil være ved indsnævring af vejbaner, punkteringer og andet, så vi kan åbne op,« forklarer Anders Kruse Christiansen, projektleder hos Teknik og Miljø, til Din Avis.

Nogen salomonisk løsning er der dog ikke tale om.

»Du kan ikke blande to liter saftevand i en 1-liters kande. Vi kan måske tage toppen af isbjerget, men vi kan ikke undgå, at der kommer gener. Vi kigger ind i en på alle mulige måder hård periode. Det gør vi,« advarer kommunens projektleder, der dog vil sørge for at høste så mange erfaringer som muligt i år.

»Det her er en mulighed for at vurdere, hvilke konsekvenser vi kan forvente, og hvad der skal til for at afbøde dem, når arbejdet rigtig går i gang. Så det skal også tages som rigtig gode lærepenge. Man kan være forvisset om, at både vi og Vejdirektoratet følger nøje med,« siger Anders Kruse Christiansen.

Men hvad skal man som bilist forvente, når vi når til anlægsfasen for Marselistunnelen om 2,5 år?

Ifølge projektleder Asbjørn Halskov, der har ansvar for at styre trafikafviklingen i kommunen, kan man ikke sige noget helt konkret om det for indeværende.

»Det er svært lige nu at sige, hvor i byen det bliver slemt, og hvor det ikke gør. Det bliver meget omskifteligt. Forskellige steder vil blive ramt i forskellige faser af byggeriet, og så forsøger vi sammen med Vejdirektoratet at gøre det om ikke tåleligt så mindre utåleligt.«

Sikkert og vist er det dog, at ikke kun bilisterne på Marselis Boulevard kommer til at lide under byggeriet, der ifølge planen varer helt frem til 2035.

»Der vil blive pres på den sydlige del af Ringgaden, Skanderborgvej og Jyllands Allé. Strandvejen og Ringvejen vil også blive udfordret i perioder. Det er uundgåeligt. Der vil være store dele af det sydlige Aarhus, der kommer til at mærke det her. Det bliver langt fra kun Marselis Boulevard. Men i forskellige grader og i forskellige perioder.«

Hvordan man fra kommunens og Vejdirektoratets side kommer til at imødegå den kaotiske tid er ikke afgjort endnu.

Kommunikation er en af hovedopgaverne, og ifølge Anders Kruse Christiansen kan en investering i dynamiske trafiktavler med information om rejsetider, alternative ruter, vejspærringer og vejarbejde være en vej frem til at nudge bilisterne til at foretage de rette valg.

»Vi ved jo, at mange derude forlader sig på GPS’er eller kører den vej, de altid har gjort. Men en ting er sikkert: De færreste bruger tid på at informere sig selv omkring trafikale forhold hos kommunen, Vejdirektoratet og lignende.«

»Vores håb er, at et netværk af dynamiske tavler helt ud til Ringvejen, og måske endda længere ude, kan bidrage til at holde folk så langt som muligt væk fra byen, indtil de skal ind. Kan man pushe information ud i hovedet på bilisterne derude, frem for at de selv skal informere sig, så tror jeg måske, at vi kan fordele folk og udnytte kapaciteten bedre.«

Bliver et tavle-netværk en realitet, så er budskabet, at man holder et vågent øje med det frem for at stole blindt på en GPS.

»Der er meget, der ikke når ud til TomTom, Google, Garmin og lignende,« forklarer Anders Kruse Christiansen.

»Det oplevede vi for år tilbage, da stelerne ved Mindet blev etableret. Fordi folk prøvede at køre igennem, selv om der var lukket, opfattede Google og GPS’erne det ikke, og derfor blev det selvforstærkende, fordi bilisterne blev opfordret af GPS’erne til at køre den vej.«