Fortsæt til indhold

40 år i farvernes tjeneste: Lars fejrer markant jubilæum

Samfund

Din Avis har modtaget ...

Lars Rohde kunne 4. august markere 40 år som kartonnagearbejder hos DS Smith Packaging Grenaa.

Han begyndte i virksomhedens stanseafdeling, men rykkede allerede inden for det første år til farveblandingsanlægget, hvor han fortsat arbejder.

Gennem årene har Lars Rohde opbygget et indgående kendskab til farveblanding, som både DS Smith, kolleger og kunder har glæde af i dag.

Lars Rohde har gennem årene været en stabil medarbejder og er med sin viden en vellidt og respekteret kollega.

Hos DS Smith Packaging Grenaa lyder der et stort tillykke til Lars Rohde med jubilæet.

Jubilæet fejres med reception hos DS Smith Packaging Grenaa, Astrupvej 30, Grenaa, fredag 28. august 2026 klokken 10.00-11.30.