Socialdirektør fastholder trussel om stævning: »Det er jo Peter Lundin i tiende potens«

Erik Kaastrup-Hansen fortryder ikke, at han sent tirsdag aften sendte en mail til Louise og Christian Barfod med besked om, at de vil blive stævnet for ærekrænkelse, hvis ikke de trækker en beskrivelse af ham tilbage og beklager.

»Selvfølgelig står jeg ved mailen. Og jeg håber da, at Louise og Christian reflekterer over den,« siger direktøren for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune.

Mailen blev sendt, efter at familien i Din Avis og JP Aarhus havde fortalt om deres oplevelse af to vidt forskellige møder med den kommunale top. Som et møde med Dr. Jekyll og Mr. Hyde, løs beskrivelsen.

Den sammenligning oplever Erik Kaastrup-Hansen som meget voldsom, forklarer han.

»Som offentlig embedsmand skal man tåle meget, men der er en grænse, når man bruger inkarnationen af ondskab, Mr. Hyde, som en beskrivelse af mig. Jeg reagerer, fordi jeg som menneske føler, at den grænse er overskredet.«

»Jeg har skrevet til Louise og Christian, at de krænker mig, og hvis ikke det er deres intention at fremstille mig som inkarnationen af ondskab, så vil jeg gerne høre det. Det har jeg bedt dem be- eller afkræfte.«

Nej, du beder dem om at trække deres udtalelser tilbage, ellers stævner du dem?

»Ja, fordi de har krænket min ære ved at kalde mig Mr. Hyde.«

Står du stadig ved mailen?

»Selvfølgelig gør jeg det. Og jeg håber da, at Louise og Christian reflekterer over det. Hvis de vender tilbage og siger, at det ikke var intentionen, så tænker jeg da, at jeg vil forholde mig til det. Men jeg kan forstå, at det er gennem medierne, at de vil kommentere det, og det tager jeg til efterretning.«

Peter Lundin i tiende potens

Direktøren mener, at sprogbrugen er helt ude af proportioner.

»Jeg har bestemt forståelse for den afmagt og frustration, man kan være fyldt af, når ens kære har det svært, og man oplever ikke at få den hjælp, man ønsker. Men uanset hvor stor min empati for situationen er, er der grænser for, hvad jeg og vi, der administrerer loven i dette land, skal finde os i.«

Familien har forklaret, at sammenligningen skal forstås som en metafor for forskellen mellem de to møder – ikke som en påstand om, at Erik Kaastrup-Hansen er ond.

Men direktøren mener, at familien med sit billedsprog er gået for langt.

»Det er jo Peter Lundin i tiende potens, som de beskriver,« siger Erik Kaastrup-Hansen med henvisning til den tredobbelte danske morder.

Men formuleringen står som en metafor for kontrasten mellem to meget forskellige møder. Det er også sådan, familien forklarer den?

»Det er fint, og det har jeg bare bedt dem om at skrive til mig. Hvis det handler om forskellen på to møder, så synes jeg måske, at de har tippet ordvalget og billedsproget noget.«

Afviser trussel

Louise og Christian Barfod oplever mailen som en trussel fra den øverste chef for den forvaltning, som behandler deres 19-årige datters sag.

Var det tænkt som en trussel?

»Hvordan skulle det være en trussel? Jeg skriver, at de har overskredet en linje, og at jeg ønsker at de enten trækker det tilbage eller forklarer, hvad de mener.«

Hvordan kan »træk det tilbage, ellers bliver I stævnet« være andet end en trussel?

»Jeg siger, at jeg føler mig krænket. Forhold jer til det, ellers må jeg tage de skridt, jeg vurderer, der skal til.«

Du giver dem to valgmuligheder. At forklare sig er ikke en af dem?

»Ja, for jeg mener, at der er tale om ærekrænkelse, hvis de fastholder.«

Kan du forstå, at det kan opfattes som en trussel, når det kommer fra en af kommunens mest magtfulde personer, som også har magten over deres datters sag?

»Jeg synes, at Louise og Christian Barfod skulle forholde sig til det, jeg har bedt dem om. Jeg kan sagtens forstå, at de er frustrerede og i affekt kan sige eller gør noget, men der er bare en grænse, og den forsøger jeg at trække.«

Mailen blev sendt fra direktørens kommunale mailadresse klokken 21.53. Ifølge Erik Kaastrup-Hansen skyldtes tidspunktet, at han sad og arbejdede.

»De havde skrevet til mig og rykket for svar på nogle forhold. Opfatter de det som en ekstraordinær trussel, så var det ikke intentionen. De har rykket for nogle ting, og det arbejder vi selvfølgelig på at give dem.«

Er det her en normal måde, at du/I kommunikerer med borgere, som I sagsbehandler?

»Vi har skullet håndtere en familie, der er dybt frustreret,« siger Erik Kaastrup-Hansen og forklarer, at hans medarbejdere og ledere har følt sig udsat for et stort pres i familien sag.

»Det er heldigvis usædvanligt. I mine 35 år har jeg et par gange måttet skride til den her slags - en enkelt gang via rettens vej. Det er en vurdering, og her synes jeg, at det er meget, meget dramatisk at betegne mig som Mr. Hyde.«

Vred, ikke inhabil

Familien frygter, at konflikten kan få betydning for kommunens behandling af datterens sag. Erik Kaastrup-Hansen afviser, at der er anledning til den bekymring.

»Jeg er ikke inde i de enkelte afgørelser, så jeg tænker ikke, at de behøver at bekymre sig. Det er der ingen anledning til. Hvad skulle min interesse være i det?«

Du er jo tydeligvis meget frustreret over dem?

»Nej, jeg er ikke frustreret. Jeg er vred. Vred over, at de krænker mig ved at bruge så voldsomt et billede.«

Når du føler dig krænket og vred og samtidig har varslet en stævning, kan du så fortsat forholde dig objektivt til deres sag?

»Jeg kommer ikke til at forholde mig til deres sag. Jeg forholder mig selvfølgelig til de dele, der handler om, hvis de klager over embedsmænd, fordi jeg har det øverste ansvar.«

Erik Kaastrup-Hansen afviser, at han er inhabil. Han henviser til, at det ikke er ham personligt, men sagsbehandlere og ledere, der træffer de konkrete afgørelser om hjælpen til datteren.

»Hvis der er afgørelser vedrørende deres datter, så har vi heldigvis armslængde i den udøvende praksis og også en klagemulighed.«

Og der er du ikke inhabil?

»Nej. Hvis der er afgørelser vedrørende deres datter, så har vi heldigvis armslængde i den udøvende praksis, men jo også en klagemulighed. Man er inhabil, hvis man har en personlig eller økonomisk væsentlig interesse i en sag.«

Du har ikke en personlig interesse, når du føler dig krænket og vred og har varslet dem en stævning?

»Nej. Har de en ansøgning om det ene eller det andet, så er det ikke mig, der afgør den. Jeg træffer ikke afgørelser om tilbud til deres datter eller hjælp til forskellige ting. Det har jeg intet med at gøre.«

Kunne have skrevet anderledes

Selv om Erik Kaastrup-Hansen står ved sin reaktion, erkender han, at henvendelsen til familien kunne have været mere imødekommende.

Familien Barfod undrer sig over, at direktøren farer i blækhuset med trusler i stedet for at bede om en forklaring og en undskyldning.

»Det er et godt tegn, at Louise og Christian har den refleksion. Jeg er enig i, at jeg kunne have håndteret det på den måde,« siger Erik Kaastrup-Hansen.

Så du burde have været mere imødekommende?

»Ja. Det kunne være skrevet på en anden måde. Hvis de siger, at deres intention ikke var, som jeg har opfattet det, så er det, sammen med en beklagelse, hvad jeg har håbet på og forventet.«

Direktøren ville dog helst have været dialogen med familien gennem medierne foruden.

»Det havde da været bedre ikke at skulle parlamentere gennem Din Avis. Men jeg håber, at Louise og Christian svarer på den måde på min mail. Gør de det, så tænker jeg, at jeg også svarer på en anden måde.«