Han rykker ud for at redde liv – men bagefter står han selv med regningen

Når alarmen går, tager Kenneth Justesen ikke kun telefon, jakke og bilnøgler.

Han tager også sin egen hjertestarter med.

Den kostede omkring 10.000 kroner, og Kenneth købte den i starten af året. Siden har den været i brug tre gange, når han er rykket ud som hjerteløber i Ry.

Det kan mærkes på pengepungen.

På bordet ligger en regning dateret 24. august. 850 kroner for et nyt sæt pads – de elektroder, der sættes på brystkassen, når hjertestarteren bruges.

»850 kroner koster det mig, hver eneste gang hjertestarteren har været i brug.«

Vil ikke gøre den offentlig

De 850 kroner kunne Kenneth under andre omstændigheder få refunderet af Region Midtjylland. Men det kræver, at hjertestarteren er registreret i TrygFondens Hjertestarter-Netværk.

Det er Kenneths ikke.

Og det er et bevidst valg.

Hjertestarteren købte han blandt andet som sikkerhed for sig selv, fordi han har haft problemer med hjertet. Derfor vil han være sikker på, at den er hjemme, hvis han selv en dag får brug for den.

Samtidig er han nervøs for, hvordan et apparat til 10.000 kroner bliver behandlet, hvis andre får adgang til det.

»Jeg vil ikke gøre min egen offentlig, fordi udgiften er så relativt stor, og jeg selv skal betale for en ny.«

Dermed må Kenneth selv betale de 850 kroner.

Og der følger flere udgifter med at eje hjertestarteren.

»Næste gang skal den have service, og batteriet skal tjekkes. Det kommer til at koste mig omkring 3.000 kroner.«

Tre minutter fra alarm til patient

Kenneths kone er også hjerteløber og vil kunne bruge hjertestarteren på ham, hvis det en dag bliver nødvendigt.

Men når Kenneth selv bliver kaldt ud, ryger den med i bilen.

For nylig viste det sig, hvor meget tid det kan spare.

»Fra jeg fik alarmen, til jeg var fremme ved borgeren, gik der tre minutter. Og jeg lå altså i min seng. Jeg var kørt efter 45-50 sekunder, og så var der to minutters kørsel.«

Der findes flere døgnåbne hjertestartere i Ry – blandt andet en omkring en halv kilometer fra Kenneths hjem. Men med sin egen hjertestarter kan Kenneth køre direkte til patienten i stedet for først at skulle hente en.

»Folk siger, at jeg bare kan løbe de 500 meter ned til tandlægerne og tage deres hjertestarter. Men er det så dem, der skal stå med regningen? En udgift er en udgift. Lige nu tager jeg den selv.«

Regningen stopper ikke ved elektroderne

Selv hvis Kenneth registrerede hjertestarteren, ville Region Midtjylland kun dække nye elektroder efter brug. Udgifter til blandt andet batteri, service og eftersyn hænger ejeren selv på.

Kenneth mener, at private, der bruger deres eget udstyr for at hjælpe andre, ikke også bør stå med udgifterne. Han peger samtidig på, at reglerne ikke er ens i alle regioner.

»Det er ikke tandlægerne, Brugsforeningen eller Netto, der skal betale for det. Men det synes jeg heller ikke, jeg skal, når jeg bruger min egen hjertestarter for at hjælpe andre.«

»Jeg føler, det er en ekstra skat, der bliver lagt på mig. Og det er jeg jo træt af.«